Lejr for 27 konfirmander fra LM-frimenigheder
Lejr for 27 konfirmander fra LM-frimenigheder
27 konfirmander og otte voksne fra en lang række af LM's frimenigheder var på lejr på Sædding Efterskole den 18.-20. marts.
Temaet for weekendlejren var "Livet som kristen" Det blev belyst fra mange facetter: identitet, hverdagsliv og åndeligt liv.
En undervisningstime sluttede med, at konfirmanderne to og to skulle tale om, hvad de havde fået med sig fra timen – og en af konfirmanderne udbrød: "At Jesus kan tilgive alting og altid."