Julens ingredienser er mange. Nogle er søde, mens andre kan være svære at sluge. Men noget af det, vi alle elsker mest ved julen, er at glæde hinanden med gaver og nyde hyggen ved hinandens selskab. Vi forbinder os med hinanden i julen, og det er netop, hvad vi mennesker ifølge kristendommen er skabt til: fællesskab med hinanden som mennesker og fællesskab med den Gud, som har skabt os.
Det må have sine fordele at være Gud: være enehersker over universet, blive tilbedt af engleskarer dag og nat, aldrig skulle bekymre sig om penge, mad eller overlevelse i det hele taget.
Julen fortæller os, at Gud forlod alt dette og lod sig føde som et menneske. Gud gjorde sig afhængig af en mor og en far. Gud skulle lære at kravle, gå og tale. Gud fik brug for mad at spise, vand at drikke og luft at indånde.
Der findes desværre ikke noget ordsprog, som lyder: ”Ingen jul uden selverkendelse”. Det burde der gøre.
Noget af det vigtigste ved julen er nemlig erkendelsen af, at der er ting i mit liv, som ikke er, som de burde være.
Det er et fællestræk ved os mennesker, at vi gerne vil være i kontrol: Andre mennesker skal helst tænke det rigtige om os, og vi er meget optaget af at holde vores facader pæne og rene. Men hvis vi skal være ærlige, så ved vi godt, at der langt fra altid er overensstemmelse mellem vores facader og vores indre.
I 2010 skabte en frikirkepræst i Løkken overskrifter ved at klynge en nisse op i en galge uden for sin kirke. Rundt om nissens hals hang et skilt med skriften: ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen”.
På denne måde fik præsten gjort sin holdning til nisser temmelig klar: nisser er djævelskab og er noget, som skal forsages. Bum.
En dagligdag, der går i takt med min Kristusidentitet. Reuss Schmidt m.fl. er på en stor mission med dette lille studiehæfte. Med omhu og blik for detaljerne har de sammensat en studiepakke, hvor gruppens udpegede leder guider en lille gruppe igennem syv aftener – og tiden imellem aftenerne.
Hvert afsnit rummer en studiedel, spørgsmål til samtale, praktiske skridt til næste studiegang samt lidt til læsning og refleksion alene derhjemme.
Pakken er nøje gennemtænkt, så den bedst muligt understøtter missionen.
Hvorfor er du luthersk? Jeg er glad for, at ingen har spurgt mig om dette, før jeg læste denne bog, for da ville jeg ikke have kunnet give andet svar end: ”Det er jeg bare – det har jeg altid været”.
Efter at have læst denne bog er jeg sikker på, at jeg er luthersk, fordi jeg sammen med forfatteren kan istemme: ”Jeg er luthersk af samme grund, som jeg er kristen. Ikke på grund af et valg, men af nåde.”
Har du et yndlingsvers i Bibelen, du ofte vender tilbage til? Denne bog handler i så fald ikke om det vers. Den udfolder de mindst attraktive Jesus-ord, og måske også de mindst citerede, så vi ikke længere kan bortforklare og formindske dem.
Sidst jeg anmeldte en bog, havde jeg lyst til at læse den igen! Denne gang stoppede jeg midt i forordet og genovervejede, om jeg havde lyst til at læse videre. Konklusion efter endt læsning: Den kan ikke anbefales, hvis du ikke vil forstyrres! Det håber jeg dog, at du vil!
Jeg har aldrig oplevet noget lignende i min fodboldkarriere.”
Det fortæller Ibrahim Moro fra Ghana, der fra 2016-2019 spillede for Silkeborg IF (SIF) i Superligaen.
”Ingen andre steder har jeg mødt kristne venner eller et kristent fællesskab, som jeg har her,” siger fodboldspilleren, der selv er kristen.
Kort tid efter han kom til Silkeborg-klubben, fik han en dansk kontaktperson, som skulle hjælpe ham med de praktiske ting, der er forbundet med at skulle bo som ny i et fremmed land.
Det er næppe ubekendt for nogen, at 2017 i vide kirkelige kredse fejres som 500-året for reformationens indtog. I Viborg stift har man i den anledning valgt, at give multi-instrumentalisten Eskild Dohn (kendt fra blandt andet Lars Lilholt Band) den opgave at lave moderne fortolkninger af en selvvalgt perlerække af reformationens ypperste salmer.
I disse år skrives der et utal af bøger om opdragelse, læring, dannelse og pædagogik. Det pædagogiske landskab er en labyrint at finde rundt i for såvel forældre som lærere og pædagoger. Den ene dag skal man gøre et, den næste noget andet.
Denne bog er ikke alene, som titlen lover, et bud på skift af fokus, men lige så meget et bud på fokus. Er du på nogen måde i kontakt med børn eller unge, skal du læse denne bog – ikke kun for børnenes skyld, men lige så meget for din egen.