Projekt

Undervisning af kvinder og piger

LM og den lutherske kirke samarbejder om et vigtigt arbejde, der har kvinderne i fokus. Ønsket er at opmuntre, undervise og udruste til liv og tro.

I mange tanzaniske menigheder er der særlige grupper for kvinder, som mødes for at opmuntre hinanden i troen og studere Bibelen sammen. Imidlertid er der ikke mange kvinder, der er vant til at få lederansvar, og derfor har de brug for hjælp til at lede kvindegrupperne.

LM vil gerne - sammen med den lutherske kirke i Arusha Stift – gøre en indsats for de kristne kvinder. Ud over undervisning og rådgivning af gruppelederne bliver der også arrangeret bibelundervisning særligt for kvinderne.

Støt

Du kan bidrage til at støtte undervisning af kvinder i Tanzania.

> Giv en gave til arbejdet her.

Menstruation sætter en stopper for skolegangen

Et af de projekter, kirken har startet op, er ”Skolegang for piger”. I projektet undervises unge piger – og drenge – om køn, pubertet, sex mv. Pigerne får også udleveret hæfter om menstruation og pubertet, samt to par trusser og fire genanvendelige hygiejnebind.

Disse meget praktiske gaver er særligt nødvendige, fordi en del piger ikke har mulighed for at købe engangs-hygiejnebind.
Mange piger stopper simpelthen med at gå i skole, når de får menstruation, på grund af overgreb, mobning og skam.

Ruth Bach-Svendsen underviser teenagere på en skole

Missionær Ruth Bach-Svendsen oplever, at der er utrolig stor efterspørgsel på deres besøg og undervisning. Mange af de skoler, de besøger, ville gerne have besøg hvert eneste år, hvis det var muligt. De får også positive tilbagemeldinger fra piger, som nu er holdt op med at blive hjemme fra skole, når de har menstruation.

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.