Her kaster Gud et nyt perspektiv ind. Frygt ikke for lidelsen! Har Gud da ikke prøvet, hvor ondt det gør? Ved han ikke, hvad han taler om? Jo.  Når vi læser om Getsemane-kampen, ser vi, at Jesus i den grad kender til angst, smerte og lidelse. Hvordan kan det så være, han kan sige, vi ikke skal frygte det, når han godt ved, hvor slemt det kan være?

Vores verden er til tider alt for fuld af lidelser og sygdom. Vi mærker smerten og sorgen, der kan være ved at sprænge os i stykker, fx når vi mister en, vi holder af. I vores årer er indgivet et stof, der kæmper imod, når dødens ubarmhjertighed huserer En sidste rest fra Skabelsens morgen, der aldrig kan forene sig med dødens realitet. Døden er en fjende.

Gud er jo Kærligheden selv. Så hvem i alverden er det, han vil ramme, slå og plage? Satan? Nej, sin egen elskede søn! Den søn, der hele sit liv aldrig har svigtet Gud, sin far, bliver nu plaget. Ikke af romerne eller jøderne, men af Gud selv. Jesus bad fortvivlet: “Lad mig slippe… men ske din vilje”. Og den skete. Guds vilje var at ramme ham, sende ham ind i dødens mørke. Guds vilje var at lade al sin vrede over synd og uretfærdighed gå ud over Jesus.