Kristen i en verden fuld af undergangsstemning

FN’s Klimapanel har for nylig igen udsendt en dyster rapport om verdens skæve gang. Og pandemier og terror truer. Mange frygter derfor fremtiden på denne klode. Men hvordan forholder vi os som kristne egentlig til den undergangsstemning?

Hvad er der bibelsk belæg for at sige om de sidste tider og om dommedag? 

Intentionen med temaartiklerne er at lade noget af Bibelens realisme, alvor og ikke mindst håb kaste lys over det, vi oplever omkring os for tiden, og det, vi kan se frem til.

Kursus-, retræte- og missionscenter

Den 31. juli 2021 var der indvielse af et nyt kursus-, retræte- og missionscenter i Iringa. Det har til huse i de bygninger, der tidligere husede Den danske Skole, som LM drev.

Her er det blandt andet planen, at der skal afholdes ægteskabsretræter for tanzaniske præstepar – og senere håber man at kunne uddanne tanzaniske missionærer.
Til det formål er der opført en ny værelsesfløj, så der er up to date-overnatningsmuligheder for deltagerne.

Leg og undervisning på børnenes præmisser

Efter fem ugers introduktion til land, kultur og sprog begyndte Nikoline Fredensborg og Tabitha Hansen at arbejde på Huruma Center for ti dage siden.

”Det har været rart at komme i gang med det egentlige arbejde,” er de to unge kvinder enige om.

”Alt det nye med sprog og kultur har gjort os trætte, og vi har brug for en hverdag nu.”

Nikoline og Tabitha rejste til Tanzania midt i august som volontører i LM’s internationale arbejde, og deres opgaver varer til sidst i juni næste år.