Når forbrydere i denne verden bliver dræbt, føler vi afsky. Pressen forarges over, at Afghanistan igen er begyndt at henrette forbrydere. Det stadium er vi for længst kommet forbi i Europa. Selv de skyldige i mord dræber vi ikke længere.

Jesus blev dræbt. Kendt skyldig og dræbt. Et justitsmord kan vi af og til tænke. For Jesus var jo det mest retfærdige menneske, der har gået på to ben på jorden. Det bekræfter verset her ovenfor også.

At skelne mellem lov og evangelium betyder, at man ser Guds dom i loven, og Guds frikendelse til evig tid i evangeliet. Luther siger, at det er en nem ting at forstå og sige med ord. Men når det kommer til erfaringen, er det straks en anden ting.

Dette vers fra Romerbrevet (Rom 15,4) peger ind i det, som er enhver kristens kamp og livserfaring, nemlig at skrifterne giver trøst.

En anfægtet sjæl, en person i krise eller et menneske, som har mistet det, han eller hun troede allermest på, kan finde trøst i Skriften. For dér findes det, som ikke forgår.

Hvem lader os opleve lykke? Det er et evigt aktuelt spørgsmål, David stiller i salmen. 
I dag søger mange mennesker svaret i de materielle værdier.

Er det så lykke og tilfredshed, der præger det danske samfund? Det burde det jo være, for både i et historisk og et geografisk perspektiv lever de fleste af os i stor velstand.
Men mange erfarer som prædikeren, at "den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge" (Præd 5,9). Mere vil have mere, og misundelsen og utilfredshed er velstandens faste følgesvend.

Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. Matt 10,29-31.

Nej, overskriften skyldes ikke dårlig korrekturlæsning. Der skal stå "gudfældighed".
Ordet er en sammentræning af de to ord "Gud" og "tilfældighed", som en yngre kreativ person har fundet på.