Barnet i Betlehem fjernede ikke al nød
Nogle mennesker tror fejlagtigt, at der har sneget sig en stavefejl ind i det 5. vers i julesalmen: ”Et barn er født i Betlehem”, og så synger de højt og med stor entusiasme, at: ”forsvundet er nu al vor nød…”
Men den tanke – at al nød skulle være forsvundet – er en hån mod alle, der blot har smagt lidt af denne verdens virkelighed.
Sorg, smerte og lidelse har vi i behold, uanset om vi er kristne eller ej. Men troen gør alligevel en forskel! For midt i den kristnes smertelige mørke stråler juleglæden! En glæde, som er andet og meget mere end en idyllisk lille familieforøgelse i en gammel, romantisk historie!
Nej, juleglæden – som i øvrigt var aldeles grufuld og forfærdelig for Gud at skaffe os – har et evigt sigte. Et sigte, der tværs gennem sygdom, fattigdom, flugt, nød, depressioner og megen anden elendighed – peger hen mod den dag, hvor Gud vil nyskabe himmel og jord!
Juleglæden peger hen mod den dag, hvor vi skal få del i – og få lov at se – Herrens herlighed ansigt til ansigt.
Derfor synger vi endnu ikke ”forsvundet er nu al vor nød!” Vi synger derimod: ”forvunden er nu al vor nød!” Det betyder, at nøden er overvundet! Det vil sige at al synd og lidelse nu har mistet sin gennemslagskraft og magt, fordi Jesus kom og sejrede.
Vi mærker stadig dønningerne fra kampen. Vi mærker, hvordan fristelser, synd og forfald raser i os! Men vi må vide, at Satan har tabt i det lange løb… ”I dag er der født jer en frelser…” Derfor kan vi snart – i Himmelen – rette sangen til og synge: ”Forsvundet er nu al vor nød”.
Det venter vi på! Men her og nu må vi fryde os over englenes ord og løfter: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: Der er født jer en frelser i Davids by; han er Kristus Herren!”
Tryk til Tro & Mission 23/2013