Forside af bogen "Kald og konsekvens"
Annelise og Axel Rye Clausen
En fyldig bog om international mission, der spænder over to forskellige missionsfelter i to verdensdele, der l...

Andagt

Så er du ikke længere træl

Ellen Esmarch Pedersen, ellenesmarch@gmail.com

Så er du da ikke længere træl, men barn.
Galaterbrevet 4,7

Bibelen beskriver mennesker uden Gud som ufrie slaver. Vi kan være slaver af andre mennesker, egne krav, materielle goder, men først og fremmest er vi slaver under synden og vores fjendskab mod Gud.

Evangeliet til dig i dag er, at du ikke behøver at være slave!

Da du blev døbt, tegnede præsten korsets mærke for dit ansigt og dit bryst til et vidnesbyrd om, at din nye stilling er at være barn. Som barn er du befriet fra at være slave under synden, dig selv, ting, mennesker eller andres bedømmelse.

Lever du i din dåbs nåde, er du barn med alle et barns rettigheder, og du er arving til din fars rige, Himlen.

Små børn kommer frimodigt til deres forældre, både når de er glade og vil fortælle, hvad de har oplevet, og når de er kede af det og har brug for trøst.

Du har fri adgang til Far i Himlen, både når du vil takke ham, dele din smerte med ham og bede ham om noget.

Det er befriende og trygt at være barn hos Gud, for vi kender vores far og ved, at han er til at stole på og altid er den samme. I denne trygge ramme kan vi springe ud i livet og bruge de evner og resurser, Gud har skabt os med.

Bøn

Far! Tak, fordi du ofrede din søn, så jeg nu frimodigt kan kalde dig “far”. Tak, fordi jeg er dit barn og har alle et barns rettigheder.

Andagter fra samme bog:

Af nåde er I frelst

Tak med glæde vor fader

Hold jer ham for øje

Lykkelig den, der har sin glæde ved Herrens lov

Vort borgerskab er i himlene

 

Ovenlys på præstationsangst, Credo 2007, publiceret med tilladelse.

foto: Tanya H.Fomsgaard
Tanya H.Fomsgaard
Mødet med Jesus har ændret livet markant for 24-årige Tanya Hyldgaard Fomsgaard. Men omvendelsesprocessen varede otte år. Hun oplever i dag...
Peter Jensen

Forvandlende fællesskab er statementet på Efterskolen Solgården, for det er netop, hvad skolen ønsker for sine elever, blandt andet via mødet med Jesus i Bibelen, voksne,...