Konference klædte frimenigheder på til hverdagen
Konference klædte frimenigheder på til hverdagen
”For mig har denne konference gjort noget meget væsentligt, nemlig skabt ny frimodighed. Jeg forventer, at det her er starten på noget, der kan fortsætte.”
Det sagde Peter Nissen, der er præst i Bramming Frimenighed ved afslutningen af frimenighedskonferencen ”Fri, frimodig og på vej”, der blev afholdt på Børkop Højskole den 19. juni.
Konferencen samlede godt 80 mennesker, og blev arrangeret i et nyt samarbejde mellem Luthersk Mission (LM), Evangelisk-luthersk Netværk (ELN) og Indre Mission (IM).