Bibelen ligger åben på sofaen ved siden af Noreas programoversigt. Siderne er gulnede og godt brugte, men den er stadig pæn. Margenerne har små noter, og der er klistret små gule lapper i den. 

Den vidner om et langt liv med Jesus, men Bent Bendix har ikke altid kendt tømreren fra Nazaret som sin frelser.

”Vi bad bordbøn derhjemme som børn og blev sendt i søndagsskole, men ellers fyldte det ikke så meget i hjemmet. Der var i hvert fald ikke noget, der havde hængt fast,” forklarer 90-årige Bent J. Bendix fra Aakirkeby. 

”Det var svært for mig at gå i kirke og sidde der under lovsangen og se menigheden synge glade, store lovprisningssange til Gud. Det var vildt hårdt at høre, at Gud er kærlig og vil os det bedste, når jeg samtidig kunne mærke, at der er noget i mit liv, han tydeligvis ikke fikser.”

Oplevelsen fik hende til at føle sig fremmedgjort – nærmest som om hun levede i en anden virkelighed end den, der blev sunget om.

"I skal ikke regne med, at hun nogensinde kommer til at gå - og hun kommer muligvis heller ikke til at tale!"

Sådan lød de dystre udsigter fra lægerne til Alberte Lindegaards forældre for 19 år siden. Deres nyfødte datter var født med stramme ledbånd i arme og ben og ville være handicappet hele sit liv.

Skriver sange om Guds nærvær

Alberte lider af sygdommen Arthrogryposis Multiplex Congenia (AMC).