Unge i Tanzania får vejledning i brug af mobilen

Foto: Mobil i Tanzania
Næsten alle i Tanzania har en mobiltelefon, og behovet for vejledning i forhold til brug af internettet er stort, oplever missionær Philip Bach-Svendsen (Foto: Pexels.com).

Elever på LMH har samlet ind til, at Soma Biblia kan udgive en lille og billig bog, der skal hjælpe unge tanzaniere til at få et fornuftigt forhold til brug af internettet.

23/05/2025 / Kaja Lauterbach kl@dlm.dk

Unge i Tanzania får snart konkret vejledning til, hvordan de kan få en fornuftig brug af mobilen.

Det skyldes, at en stor del af de 200.000 kroner, som eleverne på forårsholdet på Luthersk Missions Højskole har indsamlet til international mission, skal gå til udgivelse af en lille bog om emnet, der hedder ”Mig, min mobil og Gud”.

Bogen skal udgives på forlaget Soma Biblia, og de mange penge gør det muligt at vække et gammelt projekt, til live igen, fortæller forlagsleder Philip Bach-Svendsen.

Der er en præst fra Mbeya-området, der har gået med lignende tanker et godt stykke tid. Philip har modtaget et udkast til tekst fra ham, og det er hans plan af skrive bogen i samarbejde med denne præst.

Positiv vejledning i stedet for løftede pegefingre

LM-missionæren forklarer, at behovet for vejledning i forhold til brug af internettet er meget stort blandt unge i Tanzania.

Mange deler ukritisk klip og nyheder fra internettet, og selvom der er meget snak om, hvor ødelæggende det kan være for afrikanske værdier, er der stort set ingen konkret vejledning til, hvordan man for eksempel kan få installeret et filter, der sier det nedbrydende indhold fra

”Jeg har i en del år haft et stærkt håb om at kunne give de unge i Tanzania en række småbøger, der kan åbne deres øjne for, hvor relevant det er at have

Jesus med i alt i hverdagen,” siger Philip Bach-Svendsen. 

”Bøgerne skal omhandle forskellige aktuelle emner, og de skal give læserne et positiv skub i stedet for løftede pegefingre.”

Bogen skal være billig, lille, jordnær og konkret

Soma Biblia har tre store ønsker til den nye lille bog, der er på vej: Den skal være billig, lille, jordnær og konkret.

”Pengene fra LMH-indsamlingen giver mulighed for at sælge den meget billigt,” siger Philip og forklarer, at det er vigtigt, for at så mange som muligt kan få fat i den og få den læst.

"Mange unge i Tanzania har ikke arbejde og dermed meget få penge. Men en mobil er livsnødvendig - også selvom man ikke har råd til at brug den særlig meget. Og om natten i weekenderne er det næsten gratis at bruge de sociale medier."

At den skal være lille, overskuelig, jordnær og konkret, skyldes, at mange unge ikke er de store læsere. Derfor skal indholdet være noget, de formår at omsætte i praksis.
---------
Soma Biblia udgiver kristen evangelisk litteratur på swahili med et dobbelt formål. Dels komme længere ud med evangeliet og dels at vejlede og oplære de kristne.
Læs mere her
 

Tilføj kommentar
CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.