KFS ansætter endnu en konsulent i Grønland

Foto Sofie A
KFS-konsulent Sofie Amondsen har fokus på KFS-grupperne på gymnasiet og universitetet (Foto KFS).

Arbejdet med at gøre Jesus kendt blandt studerende i Grønland bliver fremover ledet af to kvinder, der har hver sit arbejdsområde, og som begge glæder sig til fællesskabet med de studerende

16/09/2025 / Kaja Lauterbach kl@dlm.dk

KFS i Grønland bliver fremover ledet af to KFS-konsulenter, nemlig Kristina Rosing Kreutzmann og Sofie Amondsen.

De to kvinder er begge ansat i ti timer om ugen. 

Sofie har fokus på KFS-grupperne på gymnasiet og universitetet, mens Kristina har fokus på KFS-arbejdet på kollegierne. 

Derudover er de sammen om at planlægge KFS-møder om mandagen og om samarbejdet med kirkelige organisationer, heriblandt Sømandsmissionen. 

KFS skriver på deres facebookside, at de glæder sig over, at det samarbejde er kommet i stand.

”Kristina og Sofie vil sammen fortsætte det gode arbejde, som Kristina allerede er godt i gang med, nemlig at gøre Jesus kendt blandt grønlandske gymnasieelever og studerende.”

To om at få nye ideer og videreudvikle KFS i Grønland

Ansættelsen af Sofie Amondsen er et svar på bøn for både Kristina Kreutzmann og for Sofie selv.

I septembeudgaven af nyhedsbreveet Kontakt skrev Kristina, der har været KFS-konsulent i Nuuk siden 2024, at hendes bøn for dette efterår er, at hun må få en kollega, som hun kan dele arbejdet med. 

”Mit første år i KFS har været ret lærerigt, og jeg føler nu, det er tid til, at jeg kan få en, som kan hjælpe mig med nye ideer, dele opgaver med mig og videreudvikle KFS-arbejdet i Grønland.”

Denne bøn er nu blevet opfyldt ved, at Sofie har sagt ja til opgaven i KFS.

”Jeg vil sætte fokus på at komme til studiesteder og have fællesskab med de studerende der,” siger hun og tilføjer, at at hun også selv glæder sig til at være med til en bibeltime, hvor man kan snakke om tro.

----------

LM har i flere perioder haft tilknyttede missionærer i Grønland.

Den nuværende indsats i landet er at støtte KFS med 80 procent af lønnen til KFS-konsulenterne i 2025, og dernæst med 50 procent i to år.

Desuden ønsker LM at opmuntre kristne til at flytte til Grønland og være med til at støtte op om det kristne arbejde i deres fritid.

Tilføj kommentar
CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.