LM sponsorerer evangelist på Lolland-Falster

LM’s mindste afdeling – Lolland-Falster – har søgt og fået bevilget penge af Landsstyrelsen til at ansætte en fuldtidsmedarbejder, der kan arbejde med evangelisation og forkyndelse i afdelingen.

”Vi er en afdeling, som vil rigtig meget og har gang i mange vigtige ting, men vi mangler hænder til at gennemføre de ting, vi vil,” siger næstformand i afdelingen Jørgen Sulkjær og uddyber:

”Dem som kommer i LM hernede bidrager det, de kan. Men vi har mange ældre, som har brugt deres kræfter.”