Kendt kunstner udsmykkede Sædding Efterskole

LM's efterskole i Sædding havde onsdag den 15. marts fornemt besøg af kunstmaler Poul Pava.

Kunstneren er kendt for sine karakteristiske malerier af mennesker i "naiv" eller "barnlig" stil, og skolen har i forvejen flere af hans motiver hængende i en stue, som i daglig tale kaldes Pava-stuen.

Under sit besøg dekorerede han hele den ene endevæg i Pava-stuen til stor nysgerrighed og interesse blandt skolens elever og lærere.

LMH laver rejse til Tyrkiet for seniorer

Seniorhøjskole kombineret med en rejse til Tyrkiet.

Det er tilbuddet fra Luthersk Missions Højskole til seniorer til september.

”Med det her nye tiltag vil vi gerne række ud til skolens bagland,” siger forstander Kristoffer H. Enevoldsen.

Bibelundervisning og foredrag om tyrkisk kultur

Seniorhøjskolen, der er på 12 dage, bliver todelt.

Stærke vidnesbyrd i en barsk kultur

”KFS-gruppen i Nuuk er virkelig gode til at gøre sig synlige i samfundet.”

Det siger missionssekretær Lisa Rom Boye, der var i Nuuk midt i februar. Her skulle hun skulle se arbejdet og forstå lidt af kulturen.

Som eksempel nævner hun, hvordan KFS'erne meldte sig som deltagere ved en snefestival i Nuuk fra den 2.-5. marts. Alle deltagere fik udleveret en isblok, som de skulle lave en skulptur af, og KFS-gruppen lavede en, som de kaldte Verdens lys.

Tro & Mission 04/2023: Jeg er med jer

LM's magasin med inspiration, nærvær og holdning. I dette nummer blandt andet:

- Louise forsker i teologiens gråzoner
- Jeg kan mærke, at jeg gør deres dag lidt bedre
- Køber grund for at hjælpe fattige tvangsflyttede
- Fik kald til Grønland på Ung Uge
- Dorthe er vild med teenagere
- Jeg kom til tro klokken 5 om morgenen
- Datter og far laver bibel-podcast

LM køber grund blandt fattige familier i Cambodja

“Mit håb er, at flere hundrede børn må komme forbi hver dag og finde håb og glæde i tilværelsen.”

Sådan siger missionær Johannes Jensen, der er udsendt af Luthersk Mission (LM) til arbejde i byen Siem Reap i det nordlige Cambodja.

Han fortæller om et center med boldbaner og legeplads, som LM og deres lokale samarbejdspartner, Church of Siem Reap, har planer om at bygge i området Run Ta Aek 40 kilometer uden for byen.

Her er op mod 40.000 fattige familier ved at blive tvangsflyttet til af de lokale myndigheder.