Som garderobeskabet i Narnia
I bogen "Løven, heksen og garderobeskabet" skrevet af C.S. Lewis går fire børn gennem et garderobeskab og åbner døren til en helt ny verden hvor alt er anderledes. Vejret, maden, mennesker, dyr, der kan tale, og hvor der er helt andre ting på spil, end det de var vant til i England.
At flytte fra Danmark til Cambodja som volontør for LM kan godt føles som at åbne døren indtil Narnias magiske og helt anderledes verden. Et døgn i et fly og vupti, så står du dér, i en kultur, der på ingen måde kan sammenlignes med Danmark.
Der er nu gået næsten 4 måneder, og de forestillinger, jeg gik med inden jeg tog afsted, har på ingen måde kunnet måle sig med alle de indtryk og nye oplevelser, jeg har fået i dette mangfoldige land.
Hvis jeg skulle nævne alle de ting, der adskiller sig fra danskernes hverdag med frikadeller og brun sovs, ville listen blive lang. Men nogle af tingene har alligevel gjort sig særligt bemærket.
Som en ny ting, efter lidt "corona-ventetid", er jeg begyndt at undervise lokale børn i landsbyerne i engelsk. At være dér er noget ganske særligt.
Børnene har en helt anden tilgang til læring, end jeg og de fleste danskere har haft gennem skoletiden.
Nogle kommer direkte fra skole klokken 17 med et kæmpe grin i ansigtet og en ivrighed efter at udfylde det arbejdsark med engelske ord om frugt, jeg har med til dem. De rejser sig pænt op når de vil sige noget, og når timen er slut, stiller de sig op og remser i kor "tak for i dag, lærer."
Børnenes tilgang til skolen giver mig så meget inspiration til livet. Deres hverdag bag garderobeskabet er så vidt forskellig fra min derhjemme i Danmark, og spørgsmål om mad, husly og økonomisk usikkerhed, der aldrig var et reelt problem i Danmark, skinner igennem de simple forhold de lever under.
Og dog løber de rundt med glæde og omsorg for hinanden. De møder frivilligt op til engelsk hver dag. Måske fordi de ved, at de har brug for at kunne sproget, måske fordi de synes det er hyggeligt.
Men glade og taknemmelige er de. Hver dag.
Når jeg en dag lukker lågen bag mig til dette eventyrlige land, håber jeg, at jeg kan tage lidt at børnenes taknemmelighed og glæde med mig hjem. En glæde over de små ting i livet, som gør én glad. At livet ikke handler om materielle ting og alt det man kan få for penge, men at det er meget mere end det.
Når jeg på en kold januar-dag i Danmark, hvor chefen har skældt mig ud, jeg har spildt kaffen på tøjet, og min cykel er blevet stjålet, håber jeg at jeg kan tage et lille kig ind på den anden side af skabslågen til Cambodja og huske, hvordan mennesker der intet har, alligevel kan gå glade, hjælpsomme og taknemmeligt rundt.