Anmeldelse
Cd-cover PastaParty 2

PastaParty 2

Pasta Party
Pasta Party i samarbejde med LMBU
10 sange - 100 kroner
Ditte Nygaard Jensen

Endnu engang har Simon Bartholdy, i samarbejde med bandet PastaParty, skrevet og oversat en række anderledes, festlige, morsomme og uhøjtidelige børnelovsange. Simon har været ansat i LM som børnemusikkonsulent siden 2015.

Cd’en indeholder ligesom 1’eren ti sange, hvoraf nogle er oversat fra engelsk og andre er helt nyskrevne. Denne gang har de også valgt at indspille nogle gode, kendte kristne børnesange. 

Cd’en indeholder numre, der handler om alt fra Jesus og Jonas til giraffer og granatæbler – og der er både godt indhold og skøre indfald.

Musikalsk bevæger vi os gennem skægge sambarytmer, feel-good stemning, fest og ballade til Østens mystik – båret af ukulelens genkendelige, lette lyd og Simons behagelige stemme. Arrangementerne er enkelt sat op, men fungerer fint.

Hele herligheden er indspillet i et hjemmestudie i Valby. 

PastaParty 2 som cd henvender sig primært til den yngste herhjemme hos os, men jeg ser potentialet i musikken som børnelovsang, der kan rive alle i menigheden med i glad lovsang til Gud.

Teksterne er enkle og let forståelige. Ikke højteologiske, men skrevet i et sprog, så børn bliver fanget, synger med – og ikke mindst så de forstår, hvad det hele handler om. Formuleringerne er simple og bliver hele vejen igennem sunget, så det er tydeligt at høre, hvad der bliver sagt.

PastaParty 2 er skrevet til børn og for børn – og netop denne barnlighed er med til, at albummet fungerer og når igennem med sit projekt.

Den fine og ”glade” lyd, der strømmer ud af højttaleren, er i fokus og fanger opmærksomhed og nysgerrighed hos børn. Nogle sange er meget fjollede – andre med en anden dybde, men alle efterlader de en farverig, festlig og livlig lyd, der emmer af glæde over Jesus.

Bragt i Tro & Mission nr. 12/2018

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Jihan Issa
Jihan Issa kom til Danmark fra Syrien for knap to et halvt år siden sammen med sine tre børn. Under sin flugt hertil blev hun kristen. De fø…