Anmeldelse
Forsiden af bogen Multiværktøj

Multiværktøj for bibelbrugere

Michael A. Mørch, Peter Vindum, Andreas Vind
LogosMedia 2014
200 sider - 99,95 kroner. Som e-bog 74,95 kroner
FIE WESTH JENSEN

Det er almindeligt, at bibellæsning nogle gange kan virke både kedelig og besværlig. Det er svært at finde de rigtige vaner og derfor lettere at lade Bibelen blive liggende på hylden. 

Men der er hjælp at få mod denne bibel-træthed. Multiværktøj for bibelbrugere er en bog, der giver forskellige input og tips til at optimere din bibelglæde. 

Bogen er i to dele. Første del: Hvorfor læse i Bibelen? og anden del: Hvordan læse i Bibelen? 

I den første del tydeliggøres det med korte og enkle pointer, hvorfor det er afgørende at få en forøget indsigt. ”Jo bedre du kender Jesus, jo mere fryder han dit hjerte!”. 

Dernæst ganske kort omkring Bibelens opbygning, forholdet mellem Gamle Testamente og Ny Testamente, bibelsyn og bibelske genrer.

Anden del er mere praktisk. Her demonstreres en længere række af metoder til, hvordan den personlige bibellæsning kan gribes an. Der gives konkret hjælp til  at komme i dybden i enkeltstående bibeltekster, men også til at komme igennem hele Bibelen. 

Hvad metoderne egner sig bedst til, samt hvilke styrker og ulemper de har, bliver tydeligt og systematisk beskrevet. 

Efterfølgende giver flere mennesker deres gode råd til bibellæsning. De har forskellige baggrunde og erfaringer, som er med til at opmuntre og belyse, at der ikke er én rigtig måde at læse i Bibelen på.  

Bogen indeholder også et kapitel om bibelstudie i fællesskab samt 18 små bibelstudieoplæg. De har alle samme dagsorden: Læse en bibeltekst – refleksion – spørgsmål som udgangspunkt for samtale.

Multiværktøj for bibelbrugere er en meget konkret håndbog, der kommer omkring mange ting på få sider. Den er skrevet i et godt, letflydende sprog og varierer mellem undervisning, spørgsmål og tiltale. Den tydeliggør, at vi møder den levende Gud med en åben bibel. 

Multiværktøj for bibelbrugere er en bog for dig, der har brug for et redskab til at gøre noget aktivt ved tilgangen til og udbyttet af din bibellæsning.

Trykt i Tro & Mission 19/2014

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Cecilie Haahr Lodahl
I dag er det lidt over seks år siden, hovedpinen flyttede ind. Dagen efter jeg slog mit hoved, begyndte den hovedpine, der har vendt op og n…