Personligt
foto: Amalie Sif Thomsen

Troen på Jesus er alt eller intet

25/06/2015 / Kaja Lauterbach kl@dlm.dk

Kristne klassekammerater, der viste deres tro i praksis, fik Amalie Sif Thomsen til at komme trofast i KFS

”I folkeskolen var jeg glødende ateist. Jeg kunne slet ikke forholde mig til, at nogen kunne tro på og have tillid til noget, de ikke kunne se. Men i KFS oplevede jeg den tro og tillid i praksis. Det var ret vildt,” fortæller Amalie Sif Thomsen.

På gymnasiet kom hun i klasse med otte kristne. En dag fortalte hun en af sine kristne kammerater, at hun var ret misundelig over, at hun havde noget uden for sig selv, som hun kunne tro på.

”Du må gerne få noget af min tro,” var svaret hun fik og blev samtidig inviteret med til et møde i KFS (Kristeligt Forbund for Studerende).

Amalie Sif Thomsen tog imod invitationen, og det var hendes første møde med kristendommen.

Den nu 21-årige unge kvinde er vokset op i Tønder i en familie, der ”ikke engang var kulturkristne”. Hendes farmor og farfar var kristne, men kristendommen fyldte næsten intet i hendes barndomshjem. 

Den personlige tro er kommet gradvis

Det var en god oplevelse for Amalie Sif Thomsen at komme i KFS.

”Det var en dejlig og anderledes måde at være sammen på, end jeg var vant til. Mere dybt,” forklarer hun.

På et tidspunkt blev det med Gud dog mere personligt:

”Ved en samling med lovsang og forbøn fik Gud mig til at gå ud og få bedt for det, der stod i vejen for at kunne tro,” siger Amalie Sif Thomsen.

”Efter det besluttede jeg mig for alvor at købe hele pakken. Det var alt eller intet.”

Har set, hvor meget hun har brug for Jesus

Amalie Sif Thomsen valgte at tage et bibelskoleophold på Luthersk Missions Højskole (LMH) i foråret 2015.

Hun beskriver det som fantastisk og forunderligt. Godt og givende. Trygt og opbyggende.

”Før LMH er jeg jo primært kommet i KFS, hvor forkyndelsen er mere ’letfordøjelig’. Før var det også lidt farligt at sige, at man tror på Jesus. Det var fantastisk at være et sted, hvor det er o.k.”

Amalie Sif Thomsen fortæller, at det først var på LMH, at det for alvor er blevet virkeligt for hende,  hvor meget hun har brug for Jesus.

”Inden LMH ville jeg så gerne selv forsøge at lægge noget til den frelse, jeg har fået givet – og det griber jeg af og til mig selv i stadig at ville. Men på grund af Jesus har jeg allerede fred med Gud, og på grund af ham, hverken kan eller skal jeg føje noget til,” siger hun.

 

Redigeret uddrag af artikel trykt i Tro & Mission nr 12/2015

 

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Timur Bekmambetov
Jeg tror at der er nogle – særligt de lidt ældre læsere – som vil nikke genkende til navnet Ben-Hur. Måske har…