Katedral
Katedral
Den 29. august 2022 udkom Arvid Asmussens nye lovsangsalbum Katedral. Albummet består af 11 gode, stærke lovsange og salmer, der alle er optaget ved en lovsangsfest på Rudehøj Efterskole og udgivet af Silkeborg Oasekirke i samarbejde med YFC/Sonarmusic.
At sangene er optaget live, gør ikke den musikalske oplevelse mindre. Hele set-uppet er yderst professionelt og gennemført på allerbedste vis. Arvid har indspillet albummet i samarbejde med Cathrine Højlund på vokal, Lasse Kobbersmed på tangenter, Jacob Worm på elguitar, Jesper Smalbro på bas og Jimmi Bech på trommer.