Nyt kursuscenter i Iringa står færdig 31. juli
Nyt kursuscenter i Iringa står færdig 31. juli
Det går fremad med byggeriet af det nye kursus-, retræte- og missionscenter i Iringa, der foreløbig har været i gang i syv måneder.
Fundament, kloakering, el-rør, vandledninger og tag er allerede på plads i den nye tilbygning.
Og væggene i den eksisterende bygning, der udgjorde Den danske Skole, er blevet brudt ned for at lave et stort undervisningslokale med plads til 32 kursister.
”Byggeriet går rigtig godt. Opstarten var lidt langsom, men vi skal nok nå det til indvielsen den 31. juli,” siger Peter Bech, der er LM’s udsendte byggeleder til projektet.

