Tænker du på at rejse udenlands som missionær?

Kontakt os på internationalejobs@dlm.dk eller ring og få en uforpligtende snak med LM’s missionskonsulenter:

Christian Lund Pedersen, 48207673
Ole Malmgaard, 40803823

Missionshistorie

Ydre mission baner sig vej

Leif Ramussen

I 2011 var det 100 år siden, at et LM-delegeretmøde traf formel beslutning om et fælles, samlet ydremissions-arbejde for Luthersk Missionsforening, konkret gående ud på "at optage Arbejdet for Hedningernes Frelse i Forbindelse med Brødremenigheden ..."

Det var en beslutning, som skulle vise sig at blive afsæt for et velsignelsesrigt virke for Guds rige blandt folkeslag i fremmede verdensdele, efterhånden målrettet mod en bred vifte af arbejdsfelter. Et stort antal udsendinge har gennem årene stillet sig til rådighed - for manges vedkommende som et livskald - og missionsvenner i LM har båret med gennem både forbøn og missionsgaver.

Der kan være grund til ved en 100-års milepæl at standse op og fra den indsats, der er gjort under skiftende forhold, hente inspiration til et fortsat virke, hvor det måtte lægge sig til rette i tiden fremover - så længe Herren tøver. Og præcis så længe er det jo tid for mission!

1911 var altså et ikke uvæsentligt mærkeår i LM's missionshistorie.Men det bør ikke glemmes eller overses, at missionsforeningen også i årtier forud for 1911 på forskellig vis faktisk havde været optaget af international mission. Denne forhistorie er ikke helt uinteressant, og vi skal forsøge at få lidt lys over den ud fra de desværre alt for få tilgængelige kilder.

 Terps første dåbshold
Missionær Terp med sit første dåbshold i Unyamwezi, Tanzania

Vejen var lang

Luthersk Missionsforening så dagens lys i 1868 som "Bornholms Forening til Evangeliets Fremme". Ved en sammenkobling med forsamlinger uden for Bornholm ændredes navnet allerede året efter til "Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme i Danmark" - et navn, der tydeligt signaliserede en indremissionsbevægelse.

Man ønskede slet og ret at virke for vækkelse og åndeligt liv blandt barnedøbte i folkekirken. Men man lod sig ikke nøje med det. Evangeliet skulle have røst og fødder videre ud, også ud i "hedningeverdenen", dvs. folkeslagene uden for "kristenheden", som jo for samtiden mere eller mindre var lig med Europa og Nordamerika. Inden missionsforeningen var 10 år, kan man af Bornholms afdelingsprotokol læse, at der af afdelingskassen bevilgedes 50,- kr. til Evangeliska Fosterlands Stiftelsens hedningemission. Året efter blev det til en kollekt på 112,- kr., der af afdelingskassen rundedes op til 200,- kr. til samme formål.

I oktobernummeret 1877 af "Budskab fra Naadens Rige" har Chr. Møller (LM's stifter og bladets redaktør) en længere artikel under overskriften "Nogle Ord om Hedningemissionen". Heri skriver han efter en henvisning til missionsbefalingen, at:

"denne Herrens dyrebare og hellige Sag: Missionen blandt Hedningene, har længe og ofte ligget os på Hjerte og ogsaa været Gjenstand for vore Samtaler baade offentligt og privat; men med Skam og Blusel maa vi bekjende, at hvad vi hidindtil egentlig have gjort for den, er desværre saa forsvindende ringe ..."

- Og så følger en stærk opfordring til at udbedre, hvad man angiveligt i for høj grad har forsømt: Nogle bør være indstillet på at rejse ud, og Guds folk som helhed må give økonomisk bidrag og "raabe til Herren". Som bevæggrund angives hedningernes fortabte tilstand uden for Guds rige, Herrens befaling og taknemmelighed for den frelsens gave, vi selv har modtaget. 

Spredt fægtning til en begyndelse

Konkret foreslår Chr. Møller, at man påtager sig at understøtte "noget eller nogle allerede værende Missionsselskaber". Hvilket selskab må da bero på de enkeltes bedste skøn. "Vi for vor Del", føjer Møller til, "kjende bedst til og føler os nærmest knyttede til Evangeliska Fosterlands Stiftelsen i Stockholm". En anden mulighed kunne være underhold af et hedningebarn i en skole eller et børnehjem.

Bornholmerprotokollen omtaler nu år for år bevillinger til hedningemissionen, fra 1880 udvidet med et beløb også til Israels Mission, med den tilføjelse, at man besluttede "at søge i Guds Navn at virke for en forøget Interesse for begge højst vigtige Anliggender i Guds Rige".

I de offentliggjorte totalregnskaber for Den ydre Mission fra 1878 (i alt kr. 1206,96) og 1879 (i alt kr. 1290,30) kan ses anført gaveindtægter fra en række forskellige dele af landet og også indsamlinger fra nogle søndagsskoler!

Interessant er det, at nogle navne har fået tilføjelsen "pr. Ørebog", hvilket sandsynligvis hentyder til, at de pågældende har indsamlet personlige bidrag fra en række personer lokalt og fremsendt dem samlet.

Man har tilsyneladende gradvis fået motiveret stadig flere i LM for at tage medansvar for hedningemissionen. Og "Budskab fra Naadens Rige" fulgte op på sagen ved jævnlige artikler om missionsarbejde mange forskellige steder i verden.

Når man valgte at støtte EFS' hedningemission, skal det ses i lyset af de nære relationer i det hjemlige. EFS var jo Rosenius' bevægelse, og denne, LM's svenske søsterorganisation, havde påbegyndt et ydremissionsarbejde i Etiopien allerede i 1866. Det var næsten oplagt, at det måtte blive dér, man fra LM kanaliserede sine hedningsmissionsgaver hen.

Tilsyneladende var det også gennem EFS, de gaver blev kanaliseret, som var specificeret til Israels Mission og børn i Kina, uanset at sidstnævnte arbejde åbenbart blev drevet af en missionærfamilie fra Baselermissionen i Tyskland.

Fra midt i 1880'erne er der i "Budskabet" fra måned til måned kvitteringsliste for gaver til ydre mission, dels fra kredse og dels fra enkeltpersoner, og mange af dem øremærket til specifikke formål.

Trods alt bred opbakning

Uanset at de forskellige afdelinger hver for sig havde deres præferencer, kan vi imidlertid af de foreliggende kvitteringslister for missionsgaver konstatere, at de øremærkede bidrag adresseres på kryds og tværs til de forskellige ydre missions-initiativer, der var i gang.

Opbakningen til det enkelte projekt var ikke afdelingsbestemt. Og da foreningsbladet, "Missionsvennen", blev til i 1901, var det i høj grad foranlediget af behovet for at have et medie til publicering af de hyppige breve fra missionær Winther ud til alle LM's venner. Og bladet skulle angiveligt være "Organ for Luthersk Missionsforenings Virksomhed ude og hjemme".

Da Winther efter nogle år hældede mere til at hente sin støtte fra kredse i USA, som han havde kontakt med fra sit uddannelsesforløb, så stimuleredes frem mod 1910 behovet for at få defineret arbejdsopgaver i hedningemissionen, som LM samlet kunne stille sig bag.

Flere forskellige muligheder var i spil, bl.a. selvsagt EFS og Japan-missionen, men også Det Danske Missionsselskab og såmænd også en tanke om at sende missionærer til Rusland!

Et udvalg var nedsat til at forberede sagsbehandlingen ved delegeretmødet i 1911. Én ting lå imidlertid alle på sinde: Hvad vi end når frem til, skal det kunne samle os bredt i LM, så vi ikke splitter vores kræfter. At afgørelsen så "efter en længere Forhandling" landede ved "Enighed om at optage Arbejdet for Hedningernes frelse i Forbindelse med Brødremenigheden", oplyser protokollen desværre ikke nogen begrundelse for.

Åndelig samklang nødvendig

Man kan gisne om, hvorvidt det har spillet ind, at man vel har set et vist åndeligt slægtskab med den Kristus-centrerede pietisme, som Brødremenighedens stifter, Zinzendorf, stod for. Bortset fra sådanne mulige overvejelser, så synes en vis Chr. Holm fra Grønfeldt i Vestjylland at have haft en finger med i spillet.

Chr. Holm var prædikant i LM, men havde i sin tidlige ungdom mødt et kald til at blive missionær. Helbredsgrunde hindrede ham i det, men hedningemissionen brændte han imidlertid fortsat for, og livet igennem var han optaget af at sprede gnisten. Han havde nære relationer til Brødremenigheden i Christiansfeld, også til medarbejdere ved missionskontoret dér.

En korrespondance mellem missionssekretær Høy og Chr. Holm afdækker, at førstnævnte helt konkret beder Holm lægge et godt ord ind hos LM for at påtage sig en rolle som støtteselskab for Brødremenighedens Mission.

Bemærkelsesværdigt er det, at Holm i korrespondancen udbeder sig Høy´s udtrykkelige garanti for, at den liberale bibelkritik ikke har plads på Brødremenighedens missionsskole i Tyskland, hvor missionærkandidater fra LM i givet fald skulle have deres uddannelse.

Hvorom alting er, så svarer det, man ved delegeretmødet gik ind for, ganske godt til den model for et LM-engagement i ydre mission, som er i spil i korrespondancen mellem Høy i Christiansfeld og Holm i Grønfeldt, - og som stak en kurs af for nu 100 års indsats i ydre mission under en samlet LM-landsledelse.

Vejen fra mere spredt fægtning til samling om ydre missionssagen var visselig lang. Men det synes hævet over enhver tvivl, at der har været rig velsignelse forbundet med, at LM som samlet bevægelse har påtaget sig den dobbelte rolle under én hat både at være en indremissionsbevægelse i Danmark og at være sendemenighed for en indsats for Guds rige blandt fremmede folkeslag med en geografisk bred arbejdsflade.

Der var så vist med god grund, at foreningens fulde navn i 1968 reduceredes med de to sidste ord, "i Danmark", så der i dag heller ikke i navnet er nogen begrænsning for "Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme".

Trykt i Budskabet 1/2011

Størstedelen af Cambodjas kristne er nye i troen og har brug for støtte og vejledning for at bevare kirken sand og sund.

Phnom…

17/02/2022 | Christina Munch og Trine Haahr Mortensen