Jesus er opstået!

07/04/2021

Dette jubelråb kunne vi dele i kirken påskedag her i Kiabakari: Yesu amefufuka! Amefufuka kweli kweli, aleluya! Jesus er opstanden! Ja, han er sandelig opstanden, halleluja!

Og vi har - via nettet - sunget sammen med vores hjemme-menighed i Borås: "Han er opstanden, han lever, og graven den er tom. Han er opstanden, han lever, vi har selv mødt ham. Jesus, vor frelser, har givet os evigt liv. Han vandt sejr over døden. Jesus har gjort alting nyt. Han, som var død, han lever. Han vandt en evig sejr. Han lever!" Hvilket glædesbudskab.

Der er sket meget i Tanzania, siden vi skrev sidst. 

Det er nok få, der ikke har hørt, at præsident Magufuli døde efter nogle ugers "fravær" fra offentligheden.

Der var været en hel uge med mindehøjtider, tre ugers landesorg, hvor der er blevet flaget på halv, en officiel statsbegravelse i hovedstaden Dodoma og til sidst en begravelse i hans hjemby Chafu sidste fredag.

Allerede dagen efter at dødsfaldet var blevet offentliggjort, blev vicepræsident Samia Hassan som en af meget få kvinder i Afrika taget i ed som ny præsident. 

Hun har været vicepræsident i fem år, er blevet godt indført i sit arbejde og virker til at være en ydmyg og klog person.'

Så vidt vi kan bedømme det, er hun allerede kommet med mange kloge udtalelser om forandringer i den rigtige retning.

Hun er muslim fra Zanzibar, men har skrevet en påskehilsen på twitter:

"Jeg ønsker alle tanzaniere en god påske. I skal fejre Jesu Kristi opstandelse, mens I beder for vores land, Tanzania, så vi kan bevare fred, kærlighed og solidaritet. Lad os fortsætte vores anstrengelser for at bygge vores land gennem hård arbejde og kundskab. Jesus er opstanden. Halleluja. Halleluja!

Det er simpelthen fantastisk! 

I dag kørte vi i i taxi med en katolsk chauffør, som går til gudstjeneste i den kirke i Dar es Salaam, hvor Magufuli kom. Han bekræftede, at der er stor respekt mellem mennesker, der har forskellig religion, og som vi forstår det, har den nye præsiden udbredt støtte også blandt de kristne.

DLMs retreatMarts måned er retrætetid hos både DLM og EFS, og eftersom vi er "dobbeltansatte", kunne vi glæde os over begge retræter. 

DLM's retræte for missionærerne i Tanznaia skulle for første gang finde sted i Mara, og vi havde set frem til at kunne mødes her. 

Nogle uger før blev det imidlertid klart for os, at det ikke kunne gennemføres på grund af coronaspredningen i landet. 

I stedet blev det gennemført lokalt på fire steder i nærheden af, hvor vi bor. Vi havde nogle fælles samlinger med bibeltimer og samtale på Zoom, og i øvrigt slappede vi af i fællesskab med vores kolleger her fra Kiabakari.

Vi blev meget glade over, at EFS' retræte blev holdt som planlagt i Dar es Salaam. Måske er det et udtryk for, hvordan Sverige og Danmark forholder sig ret forskelligt til corona.

Vi holdt så mange restriktioner som muligt. For eksempel var vi ikke ude i byen og tog afsked med præsidenten. Og der kom kun ganske få mennesker fra Sverige. Ledere til børnene blev prioriteret, og selv her var der bibeltimer "på nettet" direkte fra Norrland. 

Vi var glade over at møde familien Thornell, der arbejder på Afrikas Horn, og for gensyn med Ulf Ekänger, der er kommet tilbage som seniormissionær i Dodoma i tre måneder, og med familien Sandahl fra Iringa.

Også her var det en blanding af andakt, alvor, dybe samtaler om livet og arbejdet, svensk slik, leg og afslapning.

EFS retreat

Efter retræten kørte vi med Sandahls til Iringa - blandt andet for at undervise deres børn i svensk, være barnepiger og hygge os sammen. Hverken de eller vi har jo haft besøg fra Sverige det seneste år, så vi er gerne vikarierende mor-/farforældre.

Det var dejligt at være i Iringa igen.

Især at være til skærtorsdagsgudstjeneste på stiftskontoret og se biskop Gavile igen. Han har været meget syg og er blevet opereret, men nu holdt han en prædiken uden problemer.

På bibelskolen er det påskeferien en uge mere, og vi bruger tiden til at forberede os til næste semester. Marital skal fortsætte med at undervise i engelsk og sundhed sammen med Signe, og Carl får to nye fat: Første Mosebog og Filipperbrevet.

Det er også på tide at vende tilbage til arbejdet på sygehuset efter ret mange ugers pause med blandt andet retræter og eksamensuger på bibelskolen.'

BIAL-dukken Haki rejste tilbage fra Dar es Salaam sammen med os. Hun har været med Ulf på arbejde i Dodoma og med Nora i Iringa.

"Haki" betyder rettighed, og hun er her for at fortælle børn i Tanznaia om deres rettigheder - og for at fortælle børn i Sverige om, hvordan det er at være barn her.

Hun skal blandt andet med Marita på sygehuset i Bunda og møde børnene der. Hold udkig på Instagram!

God påske og på gensyn. Tak for tanker og bønner.Haki flyger


 
CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.