Foto: Mobiltelefon med appen BibelTid
Appen BibelTid til bibellæsning - teenagedelen af Annika Rønne Schmidt, gymnasieelev For et par uger siden beg...

Andagt

5. Korsord: JEG TØRSTER (2)

Hans Erik Nissen

Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: ”Jeg tørster.”
Johannesevangeliet 19,28

Uudslukkelig tørst fører til fortvivlelse. Det er korset et vidnesbyrd om. Det gælder tørst efter vand og i endnu højere grad tørst efter Gud.

Jesus tørstede efter Gud, men Gud havde forladt ham. Det er Helvedes kval.

Men for os kan tørsten på denne side af evigheden blive vejen til velsignelse. Tørsten får dig til at vende dig mod noget uden for dig selv. Og Jesus har sagt: Om nogen tørster, han komme til mig og drikke.

Tørst kommer ikke af sig selv. Den legemlige tørst hænger sammen med, at dit legeme mangler vand. Den åndelige skyldes, at du er uden Gud og uden håb. Det bliver du klar over, når Helligånden vækker dig af din syndesøvn.

Tørster du efter Gud, har Ånden begyndt sin gerning i dig. Og han, der har begyndt, vil også fortsætte og fuldføre.

Han vil slukke den tørst, han selv har skabt.

Det gør han ved at lukke Guds ord op og vise dig, hvor du finder de levende vandstrømme.

Det gør du i ordet om Jesus. Bibelen maler Jesus for dine øjne som korsfæstet, og ordet om korset er Guds kraft. Fra det udgår de levende vandstrømme, der slukker sjælens tørst.

Her får du lov til at drikke igen og igen indtil den dag, da du skal drikke af livets flod i Guds paradis.

Læs også:

1. korsord: Fader

2. korsord: Da Jesus så sin mor

3. korsord: Frels dig selv og os

4. korsord: Hvorfor?

6. korsord: Det er fuldbragt

7. korsord: Betror jeg min ånd

Trykt i: Det er fuldbragt, Logosmedia 2008, gengivet med tilladelse.

 

Søren Brink Kristesen
Søren Brink Kristesen
Først døde hans lille søn. Så døde hans bror. Det har sat dybe spor hos 39-årige Søren Brink Kristesen, og det har også påvirket hans forhol...
Kaja Lauterbach

”Jeg havde igennem lang tid gået og tænkt på at finde en ældre, jeg kunne spejle min tro i. Dog ikke så meget, at jeg selv havde taget initiativ til det,” siger Emil...