Volontør

Tak, Gud, for at sende mig ud i verden

26/07/2022 / Trine Haahr Mortensen

Jeg har fået en af de mest betydningsfulde oplevelser i mit liv, takket være Gud, der kaldte på mig

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være så langt væk fra Danmark i 10 måneder, men Gud prikkede til mig på en helt speciel måde, og det fik mig til at rejse afsted.  

Selvom jeg ikke har fået gode karakteret i engelsk, kunne jeg alligevel bruges. Eleverne fik sjov ud af rette mine fejl på tavlen, og vi legede meget, mens vi lærte engelsk. Min gamle engelsklærer sagde “hold da op, sejt gået”, dengang han hørte, at jeg i et år havde undervist små khmerbørn i engelsk. 

Mit budskab til alle jer er, at lige præcis du kan bruges til noget. Du har dine egne egenskaber, og dem kender Gud. Han kan bruge dig - måske til noget, du ikke selv havde tænkt, du var god til. 

Et bibelvers, jeg tit tænker på, er fra 1 Petersbrev 5 vers 7: “Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.” 

Jeg havde så mange bekymringer, inden jeg rejste, ikke bare i forhold til sproget, men mange andre ting. Hvilket jo er naturligt, når man skal prøve noget nyt og helt anderledes. Jeg mærkede helt tydeligt, at Gud var med mig, hans nærvær gav mig en tryghed og styrken til at springe ud i det nye og ukendte. 

Gud arbejder på de vildeste måder. En oplevelse, der sidder dybt i mig, var fra de sidste dage, jeg havde i Cambodja. Vi var samlet i Phnom Penh med missionærerne fra landet et par dage inden afrejse. En eftermiddag bad missionærerne for os volontører hver især. Her mærkede jeg tydeligt, Gud var med. Missionærerne bad for nogle ting i mit liv, jeg kæmper meget med, uden at jeg havde fortalt dem det.

  • Tak til Gud for at være en nærværende og kærlig far. 
  • Tak til Gud for at se ting, vi ikke selv kan se 
  • Tak til Gud for støtte, når vi ikke selv kan 
  • Tak til Gud for at kende os 

 

Trine
Sammen med sin medvolontør, Christina Munch, leger Trine med børnene i efter engelskundervisningen.

 

 

Trine fortæller om sit år som volontør - og opfordrer til at bliver volontør

Tilføj kommentar
CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
16/09/2022 | Nikoline Fredensborg,

Kulturen er hverdagen, samt begivenhederne ved livets begyndelse, afslutning, og alt imellem. En ny kultur lærer man ikke bare på en uge,…

Mange peruanske ægtepar har det svært! Det er normalt, at begge ægtefæller arbejder omkring 48 timer om ugen, så der er ikke meget tid…

Hvordan var dit personlige møde med international mission? Det begyndte hjemme hos mor og far og i missionshuset i Græsted. Jeg fik mit førs…