Social lighed må gerne fylde mere i kirken

Før Caroline begyndte at læse teologi, havde hun aldrig mødt en kvindelig teolog. Derfor havde hun heller ingen forudsætninger for at vide, hvad hun som kvinde kunne bruge en teologuddannelse til.

”For mig var en rigtig teolog en mand, der gerne vil være præst. En, der har alle de rigtige svar og et færdigt sæt holdninger. En, som alle i bibelstudiegruppen kigger på og tænker: Hvad mener du?” fortæller hun.

Egentlig havde hun besluttet, at hun ville læse noget ”sikkert og nøgternt”, som hun siger, og havde søgt ind på psykologi i Aarhus. Alligevel spirede en tanke i hende om, at hun skulle søge ind på teologistudiet på Dansk Bibel-Institut.

”Jeg havde været ansat i KFS i et år og prøvet kræfter med undervisning, sjælesorg, evangelisation og forkyndelse. Jeg brænder for den slags arbejde, men ville gerne have haft flere resurser til de opgaver,” siger hun. 

”Jeg bad meget til Gud over det og sagde til ham, at hvis det var det, jeg skulle, måtte han støtte meget op om det og give mig et sted at bo i København.”

Dagen efter fik hun tilbudt den lejlighed, hun bor i nu, på trods af at hun var langt nede på ventelisten. Alle foran hende havde sagt nej tak til den. Det opfattede hun som et tydeligt tegn fra Gud.

Jeg bliver udrustet til at tjene Gud som mig selv

Caroline brænder for at tale med mennesker, der ikke tror, og derfor var en af hendes bekymringer, inden hun begyndte at læse teologi, om studiet ville give hende et sprog, der er så akademisk, at hun blev dårligere til det.

”Det sker heldigvis ikke. Tværtimod oplever jeg, at jeg bliver udrustet til at tjene Gud som kristen og bare ved at være den, jeg er.”

Hendes drøm er at være med til at skubbe kirken i en retning, hvor social retfærdighed fylder mere, og hvor den bliver bedre til at se menneskers behov.

Caroline fortæller, at hun har brugt rigtig meget energi på at dykke ned i, hvad Bibelen siger om kvinder og tjeneste. Hun oplever nemlig, at der er rigtig svære, komplekse tekster i Bibelen om kvinder og teologi, som rejser nogle meget presserende, konfronterende spørgsmål: Hvad er min rolle? Hvad må jeg? Og ikke mindst: hvorfor? 

”Selvfølgelig skal vi bøje os for Bibelen, når vi er uenige med den, men jeg oplever, at mine mandlige medstuderende har nogle fordele. Jobs, de kan søge, som jeg ikke kan. Muligheder for at forkynde, som jeg ikke får. Det har jeg det svært med, for jeg tror, at hele kirken – uanset køn, race, seksualitet og status – er kaldet til at være en del af Guds mission,” siger hun.

”Derfor synes jeg, vi skal blive bedre til at tale kvinder  op med deres forskellighed, værdi og evner. Ikke kun i ord, men i den grad også i handling.”

Uddrag af en artikel i Tro & Mission 06/2025