Også i år giver LMBU støtte til at uddele julehjælp

Foto: Julehjælp
Der var både julemad og mange andre ting i de pakker, som LM på Bornholm delte ud i 2022 (Foto: Anders Solgaard).

I 2022 samlede LM's børn og unge ind til uddeling af julehjælp i Danmark. Indsamlingen blev så stor en succes, at man kun fik delt halvdelen af den hjælp ud, man havde penge til. Derfor gentager de tilbuddet om støtte.

29/09/2023 / Kaja Lauterbach kl@dlm.dk

Igen i år har LM’s forsamlinger mulighed søge støtte til lokal uddeling af julehjælp.

Vi fik nemlig ikke brugt alle pengene sidste år, og vi ønsker derfor at gentage tilbuddet,” siger Ivan Jakobsen, der er landsleder i LMBU.

”Vi glæder os over, at mange fik støtte til lokale projekter, og ser frem til at kunne hjælpe endnu flere i år.”

Fik hjælp til at holde en god jul

311 familier fik hjælp fra LM-kredse og -menigheder til at holde en god jul i 2022.

Pengene til julehjælp kommer fra LMBU’s missionsprojekt i 2022, der gik ud på at samle penge ind til uddeling af julehjælp i Danmark

Det blev så stor en succes, at man kun fik delt halvdelen af den hjælp ud, man havde penge til.

Juleuddeling skal være et menighedsprojekt

Støtten fra LMBU skal være en fælles aktivitet for hele menigheden. Der er lagt op til et samarbejde mellem børn, unge og voksne.

Man kan søge om 800 kroner pr. julehjælpspakke, og LMBU lover at udbetale støtte, så længe der er penge i kassen. 

Ansøgning sendes til Ivan Jakobsen på ivan@lmbu.dk, som også gerne svarer på spørgsmål om uddeling.

Samarbejde med andre og arrangementer i missionshuset

Den enkelte menighed beslutter selv, hvordan uddelingen af julehjælp skal ske hos dem.

Det er også muligt at samarbejde med andre, som man gjorde på Lolland-Falster i 2022. Der fik 26 familier hjælp i et samarbejde mellem LM og Blå Kors’ Familienetværk. En del af dem var henvist fra kommunen.

LM på Bornholm valgte at dele deres julehjælp ud først i december og kalde det for adventshjælp. Man valgte at dele noget ud, der kan være en inspiration til, at julen faktisk handler om Jesus, fortæller afdelingssekretær Thomas Olofson.

I forbindelse med afhentningen var der flere steder invitation til gudstjeneste og et arrangement i LM’s missionshus.
 

Tilføj kommentar
CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.