LUMI slår ny salgsrekord

Foto: LUMI Odense
Den niende - og seneste - butik i LUMI-genbrugskæden blev åbnet i Odense den 6. september 2025 (Foto Bjarne Ellegaard)

Inden for de sidste ti år er omsætningen i kæden af LUMI-genbrugsbutikker blevet fordoblet - vel at mærke i en periode, hvor der kun er kommet to nye forretninger til.

13/01/2026 / Ivan Bach Jakobsen ibj@dlm.dk

Kan det blive ved? 

Sådan kan man godt tænke, når man hører om fortsat stigning i LUMI-genbrugsbutikkernes årsomsætning. 

Tallene for 2025 er netop gjort op, og de fortæller, at 2025 var endnu et år, hvor indtjeningen steg. Den totale indtjening blev på 15.059.477 kr. 

Et fantastisk flot resultat og en kæmpe hjælp til LM’s samlede missionsarbejde.

Inden for de sidste ti år er omsætningen blevet fordoblet - vel at mærke i en periode, hvor der kun er kommet to nye forretninger til. 

Den seneste forretning blevet åbnet i Odense i efteråret 2025.

Det flotte resultat kommer ikke af sig selv

LM’s sekretariatsleder, Miriam Myhre, giver udtryk for stor taknemmelighed over for de frivillige, der har været med til at nå dette flotte resultat. 

”Vi sætter stor pris på det som LUMI Genbrug bidrager med og oplever os velsignet,” udtaler hun. 

Genbrugsarbejdet kræver mange frivillige medarbejdere

Rundt om i landet arbejder cirka 400 frivillige målrettet uge efter uge med at samle effekter ind, gøre dem klar og sælge dem i butikkerne. 

Det er det store arbejde, der er med til at give dette fantastiske økonomiske resultat.

Mange frivillige medarbejdere fortæller, at det gode fællesskab og arbejdsmiljøet i genbrugsbutikkerne er med til at gøre det frivillige arbejde til noget værdifuldt i hverdagen for dem. 

Bevidstheden om, at de mange penge, der sendes videre til LM, er med til at sikre, at der kan drives mission, og at ordet om Jesus bliver forkyndt, er med til at gøre glæden endnu større for de frivillige.

Manglen på frivillige er den største udfordring i fremtiden

Mens vi glæder os over resultatet i 2025, er det relevant at stille spørgsmålet ”Kan det blive ved?”. 

LM’s genbrugskonsulent, Finn Larsen, udtaler, at det er tydeligt, at det ikke går så stærkt, som det har gjort. 

”Men vi sælger fortsat godt,” fortæller han. 
Konkurrencen er tydeligvis blevet større, men den største udfordring i fremtiden er, at man mangler frivillige medarbejdere.

---------

LUMI har i øjeblikket ni genbrugsbutikker fordelt over hele landet (Agerskov, Gilleleje, Hillerød, Kolding, Nexø, København, Odense, Skjern og Videbæk). 

Hvis du har lyst til at blive medarbejder i en genbrugsbutik kan du kontakte en butik i dit nærområde eller LM’s genbrugskonsulent Finn Larsen på tlf.  40451874, så vil han hjælpe dig videre. 

Genbrugsforretningerne kan bruge frivillige medarbejdere i alle aldre.
 

Tilføj kommentar
CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.