Livet i lm

Ølgod LMU

Af Jakob Sulkjær

”Det er et godt sted at komme for at høre noget om Jesus sammen med nogle, man hygger sig med.”

Sådan siger Nikolaj Køller-Hansen om Ølgod LMU. For tiden er aldersfordelingen mellem 14 og 24 år, hvilket en stor forskel på de ældste og de yngste, men det fungerer godt, synes Nikolaj.

En meget ikke-detaljeret, typisk aften i Ølgod LMU ser således ud:

Først er der en indledning. Så er der en taler, som taler i ca. en halv time. Bagefter er der kaffe og kage, som et kaffehold står for. Og så er der nogle sange og grin indimellem!

Nikolaj synes også, at det er rigtig godt at få snakket med hinanden:

”Det, der er vigtigt, er vel, at man har lyst til at være sammen med de mennesker, der er i LMU!”

Sport, sjov og hygge sammen med voksne og børn

Noget specielt i Ølgod LMU er, at der hver søndag er mulighed for at dyrke sport i Ølgod Hallerne.

Luthersk Mission har nemlig lejet hallerne til sport, sjov og hygge, og det er lige præcis, hvad der sker. Stemningen var god, den søndag, undertegnede var på besøg. Der var kommet omkring 15 LMU´ere, ca. ligeså mange voksne LM’ere og omkring 10 af LM’ernes børn. Der blev gået til stålet - dog med plads til smil og grin!

I den ene hal blev der spillet fodbold. Selvom der var god gang i den, var det tydeligt, at alle 15 deltagere nød at være her! I den anden hal blev der spillet både volleyball, badminton og fodbold for børnene. Derinde var der også god gang i den, dog med lidt færre råb end i fodboldhallen.

”Vi har ’sport-i-hallen’ for at dyrke sport, men også for at få et fællesskab på et andet plan,” forklarer Nikolaj, og det var tydeligt at mærke!

I Ølgod LMU samles omkring 30 unge hver tirsdag for at være sammen med Jesus i centrum. Læs mere:

http://oelgod.dlm.dk/lmungdom

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Comments

Hej!
Jeg var usikker på hvem, jeg skulle skrive til - så derfor skriver jeg bare her.

Jeg vil bare sige, at I endelig bare skal bruge mig - hvis I har lyst. Jeg kommer gerne forbi - og fx præsenterer mig selv, drøfter hvordan jeg kan være der for jer, med til en spørgsmålsaften etc.
Jeg har allerede en aftale om at komme og prædike for jer - og det glæder jeg mig til. Men hvis I fx mangler talere - måske pga. corona - så skal I endelig bare spørge, om jeg har ulighed ro at tage den.

Hvis I har lyst, kommer jeg også gerne med til et bestyrelsesmøde - hvor vi kan tale om, hvad I godt kunne tænke jer fra mig og valgmenigheden.

Endelig vil jeg gerne spørge jer, om I kunne have lyst til at vi holder en ungdomsgudtsjeneste her til foråret?

Jón

Permalink
Andrea Christensen
Siden jeg var teenager, har det betydet meget for mig, at flere mennesker må komme til tro på Jesus. Jeg har også lige siden da ønsket at fø…
Smalbro/Kobbersmed
Jesper Smalbro og Lasse Vestergaard Kobbersmed har på eget forlag udgivet en cd, som følger en stor trend i ti…