Volontør

Kan du blive volontør, selvom du ikke er perfekt?

20. juni 2019 |

Læs om, hvordan Cecilie og Marie har oplevet det at være volontører i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. De har arbejdet i en børnehave med børn, hvis mødre blev hjulpet ud af prostitution.

Som mennesker er vi jo ikke perfekte. Det er man heller ikke som volontør (og det bliver man heller ikke). Men heldigvis kan Gud bruge uperfekte mennesker.

Måske forestiller man sig, at en volontør skal være på en bestemt måde, og man kan være bange for, at man ikke passer ind i disse krav og rammer. Men Gud har store planer for selv den mindste, og Gud kan virke igennem mennesker på forskellige måder. Det har vi i hvert fald erfaret gennem vores volontørliv- og arbejde.

Det har været spændende og givende at mærke, hvordan vi på forskellig vis har kunnet videregive kærlighed og omsorg til børnene i børnehaven. Børnene er meget forskellige både i personlighed og ageren og har derfor også forskellige behov. Derfor har vi, som volontører, hver især kunnet bruge de forskellige evner, Gud har udrustet os med. Det vigtigste, vi har kunnet gøre for børnene, er at bede for dem samt bede for Guds virke gennem os og vores arbejde. For selvom vi nogle gange kan være utilstrækkelige, kan Gud stadig arbejde igennem os.

En stor udfordring har været, at vi ikke har lært khmer (sproget i Cambodja) flydende, men vi har alligevel kunnet trøste, give omsorg, lave sjov og vise kærlighed til børnene med de få vendinger, vi har lært og gennem vores tilstedeværelse. Det er godt at minde sig selv om, at det vigtigste ikke er, at vi er Guds tjenere, men at vi er hans børn, og at vi ønsker at tilhøre ham.

Så hvis du læser dette og overvejer at blive volontør, så husk på, at Gud kan bruge dig i din utilstrækkelighed.

Cecilie og Marie

Tilføj kommentar

03/10/2019 | Ole Malmgaard, Missionær i Tanzania

O store Gud, når jeg med undren skuer naturens rigdom, herlighed og pragt…

...

LM er sammen med Den evangelisk-lutherske Kirke involveret i missionsarbejdet blandt forskellige nomadestammer i sydvest Tanzania.

...
Den 7. juli 1957 nåede den da 21-årige Svend Bentsen frem til missionsstationen Kipingo i Ulanga, Tansania. Og han var ikke kommet for spild...