Volontørerne fortæller

Cambodja lever videre i mit hjerte

Lisbeth Benthin Plougmann

Lisbeth Benthin Plougmann var volontør i Cambodja i foråret 2010. Hun underviste et dansk missionærbørn i dansk og cambodjanske børn i engelsk.

Termometret nærmer sig de 40 grader, og den høje luftfugtighed driver sveden frem ved selv den mindste fysiske udfoldelse. Pandehåret klistrer til panden, når hjelmen bliver trukket af hovedet efter 10 minutters tur med motorcykel-taxien - 10 min. som bringer mig væk fra store veje og tættere på slum, losseplads og fattigdom.

Der runger et højt "Goodbye Teacher! See you tomorrow!" fra klasseværelset - hvilket er startskuddet for min specialundervisning i engelsk på A New Day Cambodia. Eleverne strømmer ud af det åbne klasselokale og sender mig alle et smil i forbifarten, inden de skynder sig ind for at skifte én skoleuniform ud med en anden inden spisetid!


Situationen er taget fra min tid i Cambodja, hvor jeg i fem måneder var ansat for LM.

Min primære opgave var danskundervisning af Adam, som på daværende tidspunkt gik i børnehaveklasse! Undervisningsopgaven bestod i indlæring af alfabetet og ellers forsøge at geare ham til rigtig skolestart! Om opgaven er lykkes for mig, må tiden jo vise, når den næste volontør påbegynder 1. klasse-undervisningen!

Derudover lagde Gud det sådan til rette, at jeg også fik mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen igennem mit arbejde på A New Day Cambodia.

Sproglige udfordringer

Med et meget, meget beskedent ordforråd har jeg begået mig i en kultur, hvor engelsk langt fra er en selvfølge!

Nogle dage har det været til stor morskab for mig, som da jeg hos den lokale købmand spurgte efter æg, hvor efter ekspedienten viste mig hylden med Axe deodoranter.

Andre dage har det været dybt frustrerende at møde et fuldstændig forvirret ansigtsudtryk, når man på det mest simple engelsk forsøger at forklare, hvorfor man ikke har lyst til at betale 6000 Riel for at blive kørt den samme strækning, der timer forinden kostede 2000 Riel!

Smil og rige oplevelser

"Hvorfor vælge at arbejde frivilligt?" tænker mange måske, når de hører, hvad lønnen er i kroner og øre!

For mig er spørgsmålet ikke økonomisk - jeg kan på ingen måde gøre rede for alt, hvad jeg har fået med mig hjem i bagagen efter fem måneder i en så fremmed kultur. En kultur, som jeg har oplevet på godt og ondt og til stadighed forundres over!

Ét er de 20 kg. souvenirs, som min sommergarderobe har måtte lade livet til fordel for - noget helt andet er alle de oplevelser, som jeg er blevet beriget med igennem kulturmødet!

Jeg kan ikke tælle, hvor mange smil jeg har fået i løbet af min tid derovre; jeg kan ikke en gang tælle smilene for en enkelt dag! Smil, der bliver sendt trods fattigdom og uretfærdighed!

Smil, som forsøger at dække over en forfærdelig fortid og historie, som stadig påvirker kultur og tankegang! Smil, sendt i taknemmelighed og også i beundring!
Smil, som har været uundværlige på de dage, hvor afstanden til Danmark virkede enorm, og fem måneder virkede som lidt for lang tid at skulle undvære familie og venner! Selvfølgelig følger der et afsavn med, når man forlader Danmark for en længere periode! Selv i en ny og fremmed kultur bliver det hverdag - men så længe hverdagen er meningsfuld og berigende, er det nemmere at forholde sig til afsavnet.

Palmer og solskin er blevet skiftet ud med det danske sommervejr og udsprungne bøgetræer. Det hvide toastbrød er til min store glæde skiftet ud med groft rugbrød. Tiden som motorcykelpassager er forbi, og jeg finder glad cyklen frem fra kælderen og begiver mig ud på bakkerne i Århus. Jeg drikker et glas frisk mælk og smiler ved tanken om, at jeg kan gå ned i Netto og købe 2 poser lakrids, hvis det er det, jeg har lyst til! Jeg har været ude i verden og se fattigdom og uretfærdighed i øjnene for at vende tilbage til det kendte og trygge, som jeg nu sætter endnu større pris på! Jeg har indset, hvor velsignet et liv jeg er blevet foræret!

 

Lagt på nettet d. 6. august 2010 af kaja

Artikelliste