Venskabsfamilie
Formål:
At have en særlig tilknytning til en nydansk person/familie, hvor man på forskellige måder indgår i et positivt samspil.
Begyndelsen på et Venskabsfamilieforhold kan komme i stand på flere måder, ofte via én af de tværkulturelle konsulenter som er ansat af Luthersk Mission, men også via en lokal arbejdsgruppe eller lokal medarbejder. Det sker heldigvis også, at venskabsfamilieforhold etableres på enkelt personers helt eget initiativ.
Ringkøbing Skjern kommune og andre kommuner ser det som et stort aktiv at have venskabsfamilier, og arbejder målrettet med det. Ofte formidler fx Ringøbing Skjern kommune forespørgsler fra nydanskere til frivillige organisationer som fx Luthersk Mission, vedr. venskabsfamilier.
Indhold:
Mange nydanskere har ikke oplevet at være regnet for ligeværdige i det danske samfund. Derfor er der brug for, at de oplever, at der er nogle, der sætter pris på dem, at de regnes for ligeværdige, ja, som venner. Det er godt, hvis en venskabsfamilieordning kan udvikle sig i den retning. Mange har brug for bare at tale om ”almindelige” ting. Det kan også åbne op for, at nogle begynder at tale om det, der har været svært, eller opleves som svært nu. Da er det vigtigt blot at lytte, at være tilstede, og at yde den støtte, man kan.
Ofte er der brug for, at den danske familie yder støtte eller hjælp ud fra aktuelle behov. Det kan dreje sig om fx:
- noget med lektier
- at læse/forstå et brev fra fx kommunen
- at skrive et CV
- at søge arbejde
Når der er mulighed for det, er det godt, at den danske familie også beder om hjælp til noget. Anledningen til at yde noget kan give den nydanske familie en oplevelse af et mere jævnbyrdigt fællesskab.
Ikke alle har lige meget tid. Fx har en nydansker, der går på sprogskole eller ikke har arbejde, ofte mere tid end en dansker, der har arbejde.
Hvis den danske familie fx oplever, at forventningerne til at være sammen er langt større hos den nydanske familie, end der er mulighed for, da er det vigtigt, at den danske familie på en god og imødekommende måde får fortalt, hvilke muligheder man har.
Hyppighed:
Intervaller for at mødes svinger fra én gang om ugen til én gang om måneden.
Spørgsmål og råd:
Kontakt Tværkulturel konsulent i Vestdanmark
Enok Sørensen, tlf. 9735 0186 / 2512 4199, E-mail: es@dlm.dk
Kontakt Tværkulturel konsulent i Østdanmark
Mogens Højgaard Jensen, 48207667, e-mail: mhj@dlm.dk






Har spist en frisk mango fra vores eget træ idag.
1/2/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Hverdags log – Onsdag den 1 Februar. Henrik Borch Jacobsen. Jeg fik lov til...
Eksamenstid på Project Future
31/1/2012 | Sanne og Michael Pahus, Volontører i Cambodja
Det er blevet eksamenstid for mine elever i Seniorclass på Project Future. De har nu alle...
Nyt fra Fjendeskoven
30/1/2012 | Annelise og Axel Rye Clausen, Missionærer i Cambodja
Går det an at tro på Jesus? Det er det store spørgsmål for denne kvinde, som møder...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


10/2/2012 - 12/2/2012 Sanglejr
24/2/2012 - 26/2/2012 Orkesterstævne for brassbands
24/2/2012 - 26/2/2012 Workshop for sangskrivere



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere









