Værdier for FOKUSmøder

  1. Ordet
    Det afgørende er kommunikation af det levende ord fra Gud. For troen på Jesus er Guds værk, opstået ved Helligåndens overbevisning og sket gennem det at høre Guds ord. Forkyndelse gennem prædiken har den centrale plads.
  2. Bøn
    Bøn for relationerne og for selve FOKUSmøderne er et afgørende pulsslag. Bed om, at Gud vil åbne en dør for ordet.
  3. Relevans
    FOKUSmøder skal være relevant både i form og i indhold for søgende nutidsdanskere. Bibelens budskab skal forkyndes relevant med emner og situationer fra hverdagen.
  4. Visuelt
    Til vor visuelle tid skal der være noget til øjet. Det er vigtigt, at kommunikationen ikke alene retter sig til øret, men også er for øjet.
  5. Engagement
    Forsamlingen må have ejerskab og engagement for FOKUSmødet. Det sker gennem medvirken ved mødet, ved forbøn for mødet og ved personlige invitationer til mødet.
  6. Mangfoldighed
    FOKUSmøder har rum for en mangfoldighed af indslag. Det kan fx være: sange, musik, optrin, vidnesbyrd, interviews, film- og tv-klip, dukketeater, kunst, diasshows, historiefortælling, illustrationer og små opgaver til tilhørerne. Der er også plads til en følelsesmæssig mangfoldighed fra glæde og applaus til dyb stilhed og bevægethed.
  7. Målrettet
    Det enkelte FOKUSmøde skal have et gennemgående tema for alle indslag.
    Og alle de forskellige indslag skal lede tankerne hen på centrum af mødet - prædikenen. Således at mødet er: ét budskab kommunikeret på forskellige måder.