Tema-artikler

Vi er på vej mod evigheden

Indimellem kan det være ret anfægtende, at vi indretter os på den måde. Vi ved godt, at vi ikke skal - men på en eller anden måde lader vi som om.
Men en dag er det slut. Fra livet kender vi døden.

Nogle dør gamle og mætte af dage. Det kan vi til dels acceptere. Andre dør, før deres liv for alvor er begyndt. Det kan vi på ingen måde forlige os med. Men det sætter livet på spidsen. Vi er på vej mod evigheden.

Evigheden

En dag er vi her ikke mere. Hvor er vi så? Det er det helt, helt store spørgsmål i vores tilværelse. Det er det spørgsmål, som kristendommen giver det helt, helt store svar på. Der er to muligheder. Den ene er evigt liv i Himlen hos Gud. Den tanke kan vi godt gå med til. Den anden mulighed er evig fortabelse. Den tanke er vi nogle, der har svært ved at gå med til. I nutidens hyper-tolerante religiøsitet er dét meget, meget politisk ukorrekt.

Men det er den virkelighed, som prædikenteksten her på kirkeårets sidste søndag ridser klart op. Den handler om 'Verdensdommen' og slutter med: "... de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv." Det er Jesus og vores forhold til ham, der gør forskellen. Det er ham, der skiller vandene - og fårene fra bukkene. Det er mærkeligt og tankevækkende. Han, som ofrede sit liv for os, han er også dommeren på fremtidens sidste dag.

Men det er også utroligt befriende. Til trøst i døden. Er det godtroende? Næ, blot troende. Det er ikke en misforståelse, at vi lever livet i denne verden her og nu. Men det er en misforståelse, hvis vi tror, vi skal være her altid.

Et dobbelt-perspektiv

På den måde er der et fantastisk dobbelt-perspektiv i den kristnes liv. Gud vil, at vi skal leve livet her og nu. På fuld kraft - i bedste forstand. Og Gud vil, at vi med fuld kraft skal leve i bevidstheden om, at vi er på vej mod evigheden. Det er vanskeligt at leve med begge perspektiver. Det bliver let mest det ene eller det andet.

Gennem tiden har der været kristne, som mistede jordforbindelsen. Livet her blev kun et nødvendigt onde. Det er mildt sagt ikke det største problem for nutidens kristne. Den anden fare er, at livet fuldstændig opsluger os, så vi glemmer alt om evigheden. Dét er mildt sagt en risiko for os som kristne i dag. Hvor det mest handler om bundlinjen her og nu og ikke så meget om evighedens bundlinje.

Et realistisk livssyn

Er det et defensivt og depressivt livsyn - at leve med døden og evigheden for øje? Det er et realistisk livssyn. Det er et offensivt livssyn. For vi tror på ham - Jesus - som slog døden ihjel.

Carsten Skovgaard-Holm
landssekretær

 

Lagt på nettet d. 4. december 2008 af david

Temaliste   Tilbage til tema