Tema-artikler

Forskel i menneskers tilgang til døden

"Alle, der kommer til bedemanden, er ramt af sorg," oplever bedemand Hans Pedersen, Videbæk

”Nogle kan slet ikke forestille sig andet end et traditionelt gravsted,” siger bedemand Hans Pedersen. ”Nogle kan slet ikke forestille sig andet end et traditionelt gravsted,” siger bedemand Hans Pedersen.

Det er noget forskelligt, hvordan danskerne forholder sig til døden. De fleste er rimelig afslappede og naturlige, men nogle har ret stor berøringsangst og vil bare have det overstået hurtigst muligt og komme videre.

Det oplever Hans Pedersen, der er bedemand i Videbæk.
"Alle, der kommer til bedemanden, er ramt af sorg. Hvordan sorgen giver sig udtryk, bestemmes meget af, om dødsfaldet er forventet eller pludseligt," siger han.

"Ved et forventet dødsfald - specielt når det gælder ældre personer efter et langt liv - er der en anden og ikke så trykkende atmosfære."

Hans Pedersen mærker også en forskel i tilgangen til døden ud fra, om tro og kristendom er en del af menneskers hverdag, eller de er kulturkristne. Troen på Jesus giver en anden dimension over det, forklarer han.

"Det er ikke altid, at troen kommer klart til udtryk i første omgang - men den viser sig for eksempel, når de snakker om salmer, tekstlæsninger og bøn ved en eventuel udsyngning."

Når snakken bliver lidt dybere, og det falder naturligt, vil Hans Pedersen meget gerne gå ind og snakke om håb og opstandelse.

"Det giver en fred ind over situationen, og det er en dimension, som jeg gerne vil have med," siger han.

Praktiske forhold

"Bedemanden er ofte det første menneske, de pårørende har kontakt med efter et dødsfald. Præsten kommer næstefter," forklarer Hans Pedersen.

"Min del er meget de praktiske forhold, og jeg griber som regel tingene an på meget den samme måde. Det er meget lidt, jeg når ind om sjælesorg."

Når Hans Pedersen bliver ringet op - typisk inden for få timer efter dødsfaldet - spørger han altid kort ind til afdøde og familien, så han ved, hvem han skal ud til.

Ude hos familien tilstræber han at vente med at åbne sin taske, sådan at der er mulighed for at begynde med at snakke om forløbet.

"Mange fortæller ganske meget. Men hvis jeg oplever, at jeg skal trække ordene ud af folk, går jeg hurtigt videre," siger han.

Han oplever, at de praktiske spørgsmål ligger øverst hos mange mennesker. Det er jo de færreste, der har erfaring.

De praktiske forhold er for eksempel dødsanmeldelse til præsten, skifteretten og folkeregistret, tilbud om hjælp til dødsannonce, kistevalg, blomster og udsmykning, mindesamvær og ansøgning om begravelseshjælp hos kommunen. Han udleverer også en huskeliste om ting, han ikke tager sig af.

"Jeg føler mig frem om, hvor meget familien vil overlade til mig, og hvor meget de gerne vil selv. Måske har nogle gavn af at skulle ordne noget selv i dagene efter," siger Hans Pedersen.

Tid til at tænke

Bedemanden fra Videbæk oplever også, det er meget forskelligt, hvad ritualer, salmer og så videre betyder.

"Det er lige fra: Du vælger bare det mest almindelige, til, at de tænker meget over det."
Som han ser det, er netop det en af grundene til, at man ikke skal have begravelse for hurtigt. Han opfordrer til at give sig tid til at tænke over, hvordan afdøde gerne ville have det.

"Når det gælder salmevalg er jeg ofte nødt til at vejlede, fordi folk ganske enkelt ikke kender ret mange. Som bedemand kan man let komme til at manipulere, men jeg prøver at kaste bolden tilbage, så det bliver afdødes og familiens valg. Jeg har lavet en liste over de mest brugte salmer, som de kan hente hjælp i," siger Hans Pedersen.

"Nogle ønsker en stille højtidelighed. Ofte fordi de ønsker at gøre det mere personligt, men måske også fordi de ikke bryder sig om at være til begravelse og blive konfronteret med døden."

Individualisme

Hele det danske samfund er præget af individualisme. Det er også noget, man ser afspejlet ved begravelser og gravsteder - især ved yngre mennesker, har Hans Pedersen erfaret.

"De giver tingene et mere individuelt præg. og tager afsæt i, hvordan afdøde var. Men det er meget individuelt, hvilke behov folk har, og de vælger ud fra både følelser og praktiske forhold. Nogle kunne slet ikke forestille sig andet end et traditionelt gravsted - andre vælger en plænebegravelse, for de kommer der jo alligevel ikke ret tit," siger han.

Af Kaja Lauterbach

Lagt på nettet d. 4. december 2008 af david

Temaliste   Tilbage til tema