Tema-artikler

Tyrkere vil gerne tale om åndelige ting

"Der er gode muligheder for at fortælle om Jesus i Tyrkiet," siger missionær fra Istanbul

David Byle har været missionær i Tyrkiet i 11 år. David Byle har været missionær i Tyrkiet i 11 år.

David Byle er missionær i Istanbul i Tyrkiet. Han siger, at han lever midt i Apostlenes Gerninger.

Med det udtryk mener han ikke kun, at han geografisk befinder sig det sted i verden, hvor de fleste af beretningerne om Paulus' missionsrejser fandt sted.
Han peger også på, at han dagligt er vidne til, at Gud gør fantastiske ting.

Mange tyrkere er interesserede i at høre om Bibelens Gud - og der er af og til nogle, der kommer til tro på Jesus som deres frelser.

Men han møder også en anden side af handlingen i Apostlenes Gerninger. Nemlig modstanden. Ikke så meget fra myndighedernes side eller fra de almindelige borgere som fra nationalisterne i landet.

Han fortæller, at han i en kort periode har fået "gratis kost og logi på statens regning" og omtaler fængslet som et paradis for evangeliet. Som Paulus havde han gode muligheder for at fortælle personale og medfanger om frelsen i Jesus.

Det er da noget, han gerne ville have været foruden, men han kan bestemt også se positive sider ved det og nævner først det, som Paulus i Filipperbrevet 3,10 kalder et dybere kendskab til Kristus og lidelsesfællesskabet med ham.

"Jeg har aldrig følt mig så nær hos Gud og talt så inderligt med ham som i fængslet," siger han og tilføjer med et skævt grin:

"Der kan også være visse fordele ved, at ens tilhørere ikke kan komme til at stikke af."

Religionsfrihed

David Byle er international. Halvt canadier og halvt amerikaner, gift med en tysk kvinde, som han mødte i Turkmenistan, hvor de begge var missionærer.
Men for cirka 12 år siden blev alle misssionærer sparket ud af Turkmenistan, og det er en af grundene til, at familien, der også tæller fem børn, nu bor i Istanbul.

David Byle fortæller, at der var flere missionærer, der flyttede fra Turkmenistan til Tyrkiet. Grunden er, at de to sprog ligner hinanden.

"En anden grund til, at vi rejste til Tyrkiet, er, at der er en temmelig stor grad af religionsfrihed i landet - det vil sige, at her er gode muligheder for at fortælle om frelsen i Jesus," siger David Byle.

"Da vi måtte forlade Turkmenistan, undersøgte vi, om vi kunne have taget til Afghanistan. Men Taliban var ved magten dengang, så det var meget vanskeligt."

Kontakt med lokal kirke

David Byler er leder af og formand for The Bible Correspondence Course in Turkey (BCC). Det er et center for bibelbrevkurser, der er registreret som en kristen organisation, der arbejder med sociale opgaver.

Han forklarer, at BCC er et landsdækkende evangeliserende netværk.
"Vi forsøger at finde mennesker i hele landet, der er interesserede i at høre mere om Jesus. Og når vi er kommet i kontakt med dem, sætter vi dem i kontakt med en kirke tæt på, hvor de bor," fortsætter han.

Ifølge en folder, der beskriver BCC, er over 100 kirker og evangeliserende grupper over hele landet med i arbejdet med at følge op på kontakterne.
De evangeliserende grupper kommer fra mange forskellige kirkesamfund. Generelt er det ikke noget, man taler om eller går op i, da det handler om at fortælle tyrkerne om frelsen i Jesus.

Uundgåeligt emne

Over de sidste 10 år har BCC fået 75.000 anmodninger om et gratis Ny Testamente eller kristen litteratur.

Det glæder David Byle sig over og siger, at selv om nogle måske har forkerte motiver - de håber at få penge eller visum til at komme til udlandet - så er det en fantastisk mulighed for at fortælle om Jesus.

I det hele taget er kristen litteratur meget efterspurgt i landet, men mest magasiner og artikler på for eksempel internettet, da tyrkerne som sådan ikke er til at læse bøger.

Der står videre i folderen, at BCC hele tiden arbejder på at finde nye kreative måder til at gøre evangeliet til et uundgåeligt emne i Tyrkiet.

David Byle nævner blandt andre evangeliserende annoncer i landsdækkende aviser og blade, annoncer på Google og på Facebook, hjemmesider, søgemaskiner, arrangementer på gaden - som koncerter med kristne bands - og uddeling af litteratur.

Udnytte interesse

"Tyrkere er interesserede i åndelige ting. De vil gerne tale om det - og det udnytter vi," siger David Byle.

"Vi holder friluftsmøder på gader og i parker, og vi bruger hvad som helst til at trække mennesker til og til at holde på dem længe nok til, at vi kan få fortalt dem noget om Jesus."

Han nævner i flæng: tale-male-bræt, tryllekunstnere, cykelartister på ethjulede cykler og ildslugere.

"Islam i Tyrkiet er en meget liberal type, der afviser vold og er venlige mod alle mennesker. De tyrkiske muslimer bruger ikke vold til at vinde flere mennesker for sig, men 'evangeliserer' selv ved at tale med mennsker," siger David Byle og nedtoner på den måde, at der skulle være en stor risiko ved missionsarbejde i Tyrkiet.

Ikke forbrydelse men ret

En relativt ny lov i Tyrkiet siger, at den, der forsøger at forhindre mennesker i at fortælle andre om deres tro, selv kan blive straffet. Da loven var blevet vedtaget, lød en overskrift i en landsdækkende avis: "Missionsaktiviteter er ikke længere en forbrydelse, men en rettighed."

Men selv om det juridisk set er lovligt at fortælle om sin kristentro offentligt, er det ikke alle, der kan lide det.

David Byle siger, at den tyrkiske befolkning groft kan deles op i fire grupper: muslimer, nationalister, socialister og almindelige verdslige borgere.
Især nationalisterne er stærke modstandere af de kristnes aktiviteter.
For dem er det at være tyrker lig med at være muslim, og de betragter en tyrker, der bliver kristen, som landsforræder.

David Byle siger, at de fleste politikere i landet er ligeglade med religion.

"Den tyrkiske regering er imidlertid presset fra to sider. På den ene side gør hensynet til nationalisterne, at de er nødt til at give de kristne lidt modstand, men da de rigtig gerne vil med i EU, er de nødt til at vise over for Vesten, at der er religionsfrihed i landet."

"For nylig sagde en minister: 'Vores folk kan åbne moskeer overalt i Europa. Hvis vi ikke giver de kristne lov til at holde gademøder, er vi nogle hyklere.'"

Overvind frygten

David Byle siger, at alle kristne burde ud og møde ikke-kristne mindst to timer om ugen.

"Jeg møder mange triste og nedslåede kristne, men det at overvinde sin frygt og åbne munden fører en masse glæde med sig."

"Evangelisation og synd er modsætninger," siger han og uddyber;

"Synden lokker og drager, men bagefter fortryder man. Man skal tvinge sig selv til at komme i gang med at evangelisere, men bagefter er man helt høj af det."

David Byle peger på, at det ikke kræver særlige færdigheder at fortælle om Jesus. Man kan ikke dække sig ind under, at man ikke er udrustet til det. For netop når man ikke kan selv, kan Gud komme til, og når man selv er magtesløs er han stærk. Det handler om at gå for og med ham.

"Menneskeligt set kan det se umuligt ud, men sammen med Jesus er alt muligt. Han, der har sagt 'Mig er givet al magt', og lovet at være med til verdens ende."

Som en opmuntring til LM om at begynde arbejde i Tyrkiet hurtigst muligt siger David Byle:

"Alle tyrkere siger, at en tyrker ingen venner har bortset fra en anden tyrker. Men det er ikke sandt. Jesus er synderes ven - også deres."
"Jeres mulighed er: Gå og fortæl dem det!"

Af Kaja Lauterbach

Lagt på nettet d. 31. maj 2010 af david

Temaliste   Tilbage til tema