Tema-artikler

Missionærbørns trivsel er vigtig

Ingrid Larsen syntes, at børneværelset var det vigtigtste at få indrettet

Et barn, der vokser op i et andet land end der, hvor forældrene hører til, får sin helt egen kultur. En såkaldt tredje kultur,” siger Ingrid Larsen.

Nutidsnomader og tck'ere. Det er to betegnelser, som Ingrid Larsen bruger, når hun skal beskriver de udfordringer, som missionærbørn står over for.

Ordet nutidsnomader dækker over, at børnene flytter rigtig mange gange i løbet af deres opvækst. Og det har både positive sider og bagsider, anfører hun.

"De mange flyt gør, at børnene lærer meget nyt, og at de bliver gode til at tilpasse sig. Bagsiden er rodløshed og usikkerhed om, hvor "hjemme" er henne, og hvor de kommer fra."

"De børn har hjemme mange steder eller ingen steder, og nogle har det bedst i et fly."

"En tck'er er en engelsk forkortelse for et tredjekultursbarn. Det er et barn, der er vokset op i et andet land, end der, hvor dets forældre hører til. Blandingen mellem forældrenes kultur og kulturen i det land, hvor de bor, giver barnet dets helt egen kultur. En såkaldt tredje kultur," forklarer 51-årige Ingrid Larsen.

Lære af andre

LM har bedt Ingrid Larsen om at være frivillig konsulent/ressourceperson, når det gælder missionærbørns situation.

Hun synes, at problemstillingerne omkring danske børn, der vokser op i udlandet, er meget interessante. Hun har også selv haft det inde på livet - både som LM-missionærfamilie med tre børn i Etiopien i 1990'erne og gennem en del nær familie, der også har boet langt fra Danmark over en årrække.

En af hendes opgaver er at følge med i, hvad organisationer i andre lande har af erfaringer og materialer og aktiviteter for missionærbørn og deres familier, som LM kan trække på, og som kan blive til gavn her.

I den forbindelse deltog hun i en fælleseuropæisk konference i Spanien i dagene op til påske. Konferencens tema var, hvordan man sikrer den bedste uddannelse og trivsel for tredjekultursbørnene i familien og organisationen.

Ingrid Larsen fortæller, at det var en meget berigende konference med 80 deltagere fra hele Europa.

"Mange af dem har en livslang erfaring om problemstillingerne. De har tænkt mange tanker og gjort mange ting, som vi kan lære noget af."

"Jeg var nødt til at vælge mellem seminarerne, men jeg ville ønske, at jeg kunne have været med i det hele," siger hun.

Flydende verden

Nomadetilværelsen, hvor familien flytter rundt, giver en flydende verden med et utal af kontakter. Der er hele tiden nye kammerater, nye lærere, nye ansatte. nye naboer, nye ...

"Man kan slet ikke forestille sig hjemmefra, hvordan det bliver, og det er en balance, hvad man kan udsætte det enkelte barn for," siger Ingrid Larsen.

"Det kommer an på barnets personlighed og alder og kræver større opmærksomhed på børnenes signaler - og det er vigtigt, at man forholder sig til det."

Hun peger på, at det først og fremmest er forældrenes ansvar, men at opmærksomhed fra missionsselskabet er guld værd.

"Forældrene er ofte ret optaget af de mange nye opgaver, de skal ind i, men det kræver meget energi at få familielivet til at fungere i nye omgivelser," siger hun.

Familien Larsen har boet i flere hjem i Etiopien, og Ingrid Larsen har altid syntes, at børneværelset var det vigtigste at få indrettet, når de flyttede til et nyt sted.

"Sådan at børnene kunne vide, at det er her, vi har hjemme," forklarer hun.
Der er meget bedre kommunikationsmuligheder i dag, end da Ingrid Larsen og hendes familie var i Etiopien. Bedsteforældre kan for eksempel skype med deres børnebørn.

"Det er herligt med en god kontakt - og vigtigt, at børnene bliver set og hørt - men det er også vigtigt at give dem fred og ro til at løbe ud og lege og leve, hvor de er," advarer hun.

Skolegang er vigtig

Missionsselskaberne bruger mange ressourcer på missionærbørns trivsel. På skolegang og på at sende volontører med som støtte for, at familierne kan fungere.

"Men det er nødvendigt, og alternativet er at sende familier ud uden børn," anfører Ingrid Larsen.

"Børnenes uddannelse og skolegang er vigtig - også på den lange bane. Faktisk blev vi på konferencen udfordret til at tænke helt frem mod universitetet. Til at overveje, om vores børn er klædt på til at studere."

I de senere år har der været en tendens til, at man placerer flere missionærer i nærheden af, hvor der er skolemuligheder for deres børn. Missionsselskaberne har ikke længere selv kostskoler, men bruger de internationale skoler.

"Sådan er situationen, og vi bliver nødt til at sige, at det må være godt. Børnene bliver gode til engelsk, men det stiller også nye krav til de danske børn, der ofte kan få et hårdt program, fordi de skal have undervisning i dansk sprog og kultur ved siden af deres skolegang," siger Ingrid Larsen.
At der ikke er ret mange børnefamilier blandt LM-missionærerne, ser Ingrid Larsen som noget, der gør livet vanskeligere for dem, der er.

"Der er nemlig kun få at sammenligne sig med og spørge til råds, om ens børn udvikler sig normalt og så videre," siger hun.

Ingrid Larsen glæder sig over det rige åndelige fællesskab, som missionærerne har. Og så minder hun om, at missionærbørnene har brug for forbøn.

Det er hendes erfaring, at når børnene har det godt, har forældrene det som regel også. Hvis de trives, er mange ting meget nemmere.

Forberede at vende hjem

Ingrid Larsen nævner forberedelserne på at vende tilbage til Danmark som et andet område, hvor det med internationale skoler stiller nye krav til forældrene.

"Vi oplevede, at der på de danske og norske skoler blev gjort meget ud af at forberede børnene på at sige farvel til missionslandet. De hjalp også børnene til at få en kontakt med den skole, de skulle gå på i Danmark. Nu er det helt og fuldt forældrenes ansvar," siger hun.

"Som familie forbereder man sig ofte rigtig godt på at rejse ud til et nyt land. Men man tænker sjældent på, hvor hårdt det er at komme hjem igen," siger hun og forklarer, at man er træt, fordi man har brugt alle sine kræfter på at afvikle og pakke og sige farvel, men der ligger et stort stykke arbejde foran. Kulturen i Danmark har nemlig ændret sig rigtig meget, mens man har været af sted.

Ingrid Larsen er ikke i tvivl om, at det værste ved at rejse ud er at komme hjem. Derfor råder hun alle til at holde ferie og slappe godt af på vejen hjem.
Hun fortæller, at man i flere andre lande holder hjemkomstlejre for missionærbørn. Her kan børnene snakke om, hvordan det var derude, og lære nogle ting, som jævnaldrende børn kan - for eksempel at stå på ski for de norske børns vedkommende.

"Det er noget, børnene har stor glæde af, og som de får det bedre af videre i livet," siger hun.

Kravlegårdsstadium

Mange tidligere missionærbørn arbejder i tværkulturelt arbejde.Det gælder voksne tck'ere i det hele taget, for udstationerede forretningsfolk oplever nogle af de samme problemstillinger, selv om der er en tendes til, at de er kortere tid i det samme land.

Ingrid Larsen tror, at det skyldes, at de forstår lidt af, hvad det vil sige at skulle være på kravlegårdsstadiet igen, hvad angår de sociale spilleregler og sproget. Mange har også et mere nuanceret og udvidet verdensbillede.

Mange unge tck'ere bliver også volontører. De spændende opgaver trækker, men for nogle er det måske for at gense "deres andet land". Det kan være en vigtig brik at få lagt på plads i deres livs puslespil.

"Men uanset årsagen til, at de kommer, er volontører en stor berigelse i livet derude for både missionærbørn og i det store fællesskab," siger hun.

Af Kaja Lauterbach

Lagt på nettet d. 31. maj 2010 af david

Temaliste Tilbage til tema