Tema-artikler

Tro står meget lavt på dagsordenen

Hvad tænker unge om tro og kirke - og hvordan får man dem til at blive i menighederne?
En ungdomsforsker giver sit bud

Unge har masser af energi og lyst til at gøre en forskel. Det sker bare ikke altid i en traditionel menighed.

Danske unge er langt mere interesserede i Facebook og sushi, end de er interesserede i kirke og kristendom.
Sådan er virkeligheden i Danmark anno 2010, hvis man skal tro diverse undersøgelser om unge og deres interesser.

Og den tendens bekræftes da også af Kirsten Grube, som er sociolog og projektleder på Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR).
CUR har stor erfaring med at lave analyser af unge og deres tro eller mangel på samme.

"Unge i dag er generelt set ikke åndeligt søgende. Religion, kirke og kristendom står overhovedet ikke højt på deres dagsorden," fortæller Kirsten Grube.
"Og det giver selvfølgelig nogle store udfordringer for de kirker og foreninger, som gerne vil 'have fat i' de unge og have dem til at blive i menighederne."

Mens det giver mening

Kirsten Grube fortæller, at udfordringen med at få de unge til at blive i menighederne blandt andet består i, at fænomenet trofasthed for længst er gået af mode.
Mange i de ældre generationer føler en stærk trofasthed over for deres menighed og kunne aldrig drømme om at gå andre steder hen, men det er helt anderledes med mange unge.

"Generelt set tænker unge slet ikke i loyalitet og trofasthed. De føler sig kun forpligtede over for relationer - det vil sige over for deres venner og familie - og slet ikke over for institutioner. Så det er ikke sådan, at de tænker 'nu er jeg med i LMU, og her bliver jeg de næste 10 år'. De tænker snarere 'her er jeg, så længe det giver mening for mig'," siger Kirsten Grube.

"Set udefra kan det måske godt virke lidt flydende. I en periode er man med i ét fællesskab, og i en anden periode er man med i et andet fællesskab. Men for de unge giver det rigtig god mening."

Og i det hele taget går de unge meget op i, om deres lokale fællesskab fungerer.
"Man kan godt komme i en LMU og samtidig tænke noget negativt om missionsforeninger som sådan, men det er ligegyldigt. Det vigtige for de unge er, at deres LMU er fin. Det er det lokale fællesskab, de er en del af, og det er der, de har deres venner og identitet," siger Kirsten Grube.

Håndbold eller LMU

Men hvis de unge så oplever, at deres lokale fællesskab ikke længere giver mening, skal der ikke mange overvejelser til, før de skifter til et andet fællesskab.

"Unge dropper ud af menigheder af mange forskellige grunde. Nogle gør det, fordi de ikke føler, at formen er tidssvarende, mens andre gør det, fordi de ikke kan stå inde for det, der bliver sagt. Andre igen dropper alt, der har med kristendom at gøre, simpelthen fordi det står så lavt på deres dagsorden. Det er dem, hvor troen bare er et fragment i livet, og derfor er det ikke et tab, hvis de mister den. Så begynder de bare at gå til håndbold i stedet for at gå til LMU," siger Kirsten Grube.

Højere til loftet

Men det er ikke alle unge, som bytter ungdomsforeningen ud med en sportshal.
En del af de unge, som forlader deres "barndomsmenighed", søger i stedet mod frikirker og anderledes former for kirkefællesskaber.

"Man kan sige, at frikirker og 'alternative' kirker i en vis grad appellerer mere til de unge. Mange unge gider ikke bureaukrati og en hierarkisk struktur, så nogle går ind i kirker, hvor der er en fladere struktur og højere til loftet. Og hvor der for eksempel bliver talt i et sprog og bliver taget nogle problemstillinger op, som de kan relatere til," fortæller hun.

Handling bag ordene

Og så er der en generel tendens blandt de unge til, at de ønsker at leve troen ud, i højere grad end de ønsker at sidde på en stol og lytte til en prædiken.

"Det kan man for eksempel se hos non-profit-caféen Café Retro i København. Det er unge kristne, som står bag caféen, som sender hele sit overskud til fattige mennesker i Indien og Afrika. Og caféen har i løbet af få år formået at få 100 frivillige medarbejdere. Mange af dem har tidligere været engagerede i kirker, men nu ser de mere mening i at gøre en forskel i verden på den måde," fortæller Kirsten Grube.

Og det er en klar tendens, at unge hellere vil gøre en forskel, end de vil møde op til ungdomsmøde hver mandag.

"Unge i dag kan i meget højere grad bruge praktisk forkyndelse til noget. De er trætte af ord og trætte af bare at sidde og lytte. De vil gerne have handling bag ordene og leve forkyndelsen ud i praksis: Jesus' tanker om 'Det, I gør, mod en af mine mindste, gør I imod mig', betyder meget for mange unge kristne," vurderer hun.

Giv dig rig

Derfor mener hun også, at det er den vej, menighederne i højere grad skal gå, hvis de ønsker at fastholde de unge.

"Højrefløjens nye projekt 'Giv dig rig' er et godt eksempel på noget, som de unge kan bruge til noget. Projektet går ud på, at vi som mennesker og kristne skal tage ansvar for og dele vores overflod med fattige mennesker rundt omkring i verden. Det er noget, som de unge tænder på, fordi det igen handler om at leve troen ud," vurderer Kirsten Grube.

"Hvis man videreudvikler det projekt, har det helt klart en relevans for unge. Og det kunne netop være fedt, hvis man på den måde kunne videreudvikle, hvilke positive værdier man kan have på det at være ung i dag. Det ville være en god idé at give de unge nogle navigationsredskaber, som netop ikke bare handler om 'du må ikke', men som derimod giver dem nogle positive værdier," opfordrer hun.

En betydelig udfordring

I det hele taget består udfordringen for kirker og missionsforeninger i at redefinere sig selv uden at miste sig selv i processen.

"Jeg tænker, at missionsforeningerne står over for en betydelig udfordring med hensyn til at ramme den unge målgruppe. Det handler om både at redefinere indhold og form. Hvad er det at være missionsforening i 2010? Det er vel noget andet end at være det i 1990? Verden har forandret sig meget på 20 år, og det har de unge, og såmænd også de midaldrende, også, men spørgsmålet er så, om missionsforeningerne er fulgt med? Det er i hvert fald værd at overveje," siger sociologen.

Hun nævner pleje af relationer som et af de vigtige elementer.
"Det er vigtigt at tage fat i de spørgsmål, som folk rent faktisk er optaget af. Er de optaget af det, som vi tror, de er? Det handler meget om at lære hinanden at kende. Lederne skal turde tage samtalerne og opbygge relationerne, for det er relationer - og følelsen af mening - der gør, at de unge bliver i menighederne," siger Kirsten Grube.

Af Merete Riis Jensen

Lagt på nettet d. 19. april 2010 af david

Temaliste Tilbage til tema