Tema-artikler

Er islam en trussel eller en mulighed?

Religionsforsker advarer mod at tage kristendommen som gidsel i et nationalpolitisk projekt

”Vi må ikke spærre Jesus inde i danskheden. Så tror jeg, han går sin vej,” siger Mogens S. Mogensen.

Gennem de senere år er islam blevet mere tydelig i Danmark.
Der er planer om at bygge moskéer, og islam og muslimer bliver i det hele taget oftere og oftere nævnt i medierne.

Islam og andre religioner er med andre ord for alvor kommet frem i det offentlige rum i løbet af de senere år.
Men måske skaber den øgede omtale af islam faktisk en åbning for kristendommen?
Det mener Mogens S. Mogensen, som har en ph.d. i interkulturelle studier og er kandidat i missiologi.

"Harald Blåtand påstod jo lidt provokerende, at han gjorde danerne kristne. På samme måde kan man sige, at muslimerne har været med til at gøre danerne mere bevidste om, at de er kristne," siger Mogens S. Mogensen.

"Det er ikke sådan, at danskerne vrimler i kirke lige pludselig, men i de forskellige statistikker har der i de senere år været en lille stigning i antallet af danskere, som kalder sig selv for kristne."

At være dansk

Og Mogens S. Mogensen tror, at den tendens fortsætter.
"Kulturelle personer er forløbere for, hvad der sker i samfundet. Og i forskellige radioudsendelser og tv-programmer møder man et stigende antal kulturpersonligheder, som vedkender sig den kristne tro," siger han.

"I 1970'erne hørte kristendommen fortiden til, og man talte om, at det var en post-kristen tid. Men det har forandret sig nu," siger religionsforskeren.
Og han mener, at det blandt andet skyldes fokuseringen på religion.

"Folk bliver ikke nødvendigvis mere kristne efter de traditionelle parametre. Men mange begynder at tænke over, hvad det vil sige at være dansk, og mange forbinder dét med kristendommen," siger Mogens S. Mogensen.

Aldrig en kold skulder

Det er dog ikke udelukkende en positiv udvikling, mener han.
"Det er både godt og ondt. Mange danskere får en mere positiv holdning til kristendommen på grundlag af en afvisning af islam. På den måde kan kristendommen blive taget til fange i et nationalpolitisk projekt, og så gør man vold mod kristendommen," siger han.

"Kristendommen er altid en åben favn og ikke en kold skulder. Problemet er, hvis man bruger den til at afvise andre og ikke til at byde velkommen."

Spærre Jesus inde

Han ser en faretendens i det, at kristendommen bliver nedskrevet til at være kultur.
"Et af argumenterne for at beholde Fadervor i skolerne, er, at det er kultur. Men bøn er ikke kultur! Kristendom er meget mere end kultur. Den er langt mere dynamisk end som så. Og vi må ikke spærre Jesus inde i danskheden. Så tror jeg, han går sin vej," siger Mogens S. Mogensen.

Han pointerer, at det ikke betyder, at der ikke er en nær forbindelse mellem kristendom og danskhed, men det er der også mellem kristendom og alle andre kulturer, også de muslimske.

"Der er en fristelse for os som kirke i, at vi pludselig kommer på magthavernes side. Men vi skal huske på, at kristendommen ikke kan formidles fra en magtposition. Kristendommen forkyndes fra korset og ikke fra tronen," siger han.

Tvinger til tydelighed

Mogens S. Mogensen ser mange spændende udfordringer i religionsmødet.
"For første gang i 1.000 år sker der et religionsmøde i Danmark. Vi har haft møder mellem kristendommen og sekulariseringen og mellem kristendommen og marxismen, men ikke mellem religioner. Det er en fantastisk spændende udfordring, som kalder på engagement og tydelighed!" siger han.

"Tidligere har alle danskere haft en grundlæggende søndagsskole-viden om kristendommen, men sådan er det ikke længere. I mødet med muslimen, hinduen og buddhisten er vi nødt til at se på, hvad vi tror på. Mødet tvinger os til tydelighed og til at sætte ord på vores tro. Hvad vil vi egentlig med Jesus?"

Han fortæller, at kirkehistorisk set er den kristne teologi virkelig blevet udviklet i religionsmødet.
"Når vi står i et religionsmøde, må vi formulere os anderledes og genforklare evangeliet. Det er en fantastisk mulighed, og der er et kolossalt fornyelsesmateriale i religionsmødet."

Ben at gå på

Og Mogens S. Mogensen mener ikke, at der er risiko for, at horder af danskere bliver fristet til at vælge andre religioner i stedet for kristendommen.

"Cirka 3.000 danskere er blevet muslimer, og 5.000 er blevet buddhister. Langt de fleste, som konverterer til islam, gør det, fordi de forelsker sig og gifter sig med en muslim. Det er hovedgrunden," fortæller han.

Andre grunde, til at skifte religion, er, at folk oplever, at kristendommen ikke giver mening for dem, og at eksempelvis islam er mere letforståelig.

"Treenigheden er for eksempel meget svær at forklare. Vi har virkelig brug for at kommunikere, hvad vi tror og ikke tror på. Der ligger noget helt centralt i det," siger Mogens S. Mogensen.

Samtidig mener han, at det er vigtigt at få fokus på, hvordan man kan leve som kristen i hverdagen.

"Hvad gør man, når man er kristen? Man går i kirke, og hvad så? Der er et stort efterslæb i at udvikle lutherske praksisser, som man kan bruge i hverdagen. Bordbøn og andagt bliver ikke brugt af så mange længere, og den form, man brugte for 50 år siden, dur måske heller ikke længere alligevel," siger han.

"Kristendommen skal have ben at gå på og udtryksformer i hverdagen, for ellers forsvinder den. Hvis ikke et indtryk får et udtryk, så forsvinder indtrykket. Vi må have en hverdagspraksis, og på det område kan vi lære noget af muslimerne," siger Mogens S. Mogensen.

En uhellig alliance

Han ærgrer sig over, at islamdebatten i Danmark er meget unuanceret.
"Religionsmødet i det offentlige rum er blevet meget politiseret. Mange politikere har set potentialet i at udnytte folks frygt for muslimer, og de er meget dygtige til at samle stemmer på frygt," siger han.

"Og selvfølgelig er der nogle ekstremistiske muslimer, som skal bag lås og slå. Men vi skal huske på, at masser af muslimer er lige så meget kulturmuslimer, som der er kulturkristne. Det er langt fra alle, som går i moskéen og beder fem gange om dagen. Der er lige så stor mangfoldighed blandt dem som blandt kristne, og problemet er, når politikere forsøger at retouchere mangfoldigheden væk," siger Mogens S. Mogensen.

Han mener, at det skaber en stigmatisering, som fremmer ekstremisternes sag.
"Nogle politikere og nogle ekstreme muslimer indgår en uhellig alliance med det formål at fremstille islam så ekstrem som muligt. Vi må ikke falde i den grøft. Som kristne må vi bestræbe os på at beskrive muslimer, så de kan genkende sig selv. Vi kan jo heller ikke lide, når vi som kristne bliver fortegnede. Selvfølgelig skal vi modsige muslimerne, men vi skal beskrive det, vi vil modsige, korrekt først. Derefter kan vi fortælle dem om Jesus," siger Mogens S. Mogensen.

Af Merete Riis Jensen

Lagt på nettet d. 19. april 2010 af david

Tilbage til søgeresultat Temaliste Tilbage til tema