Tema-artikler

Er Danmark et sekulariseret land?

Religionsforsker mener, at Danmark er præget af både sekularisering og afsekularisering

Tim Jensen mener, at meget i Danmark stadig er bundet til kristendommen. Blandt andet folkeskolen.

Danmarks tidligere statsminister var en flittig bruger af sætningen "religion skal ud af det offentlige rum".

Anders Fogh Rasmussen slog på tromme for, at religion er en privatsag, og at den ikke skal blandes ind i hverken politiske eller samfundsmæssige beslutninger.

Den opfattelse falder umiddelbart meget godt i tråd med den gængse definition af ordet sekularisering.

Ordet oversættes som regel med "verdsliggørelse" og betegner den proces, hvor forskellige felter inden for samfund og kultur bliver frigjort fra kirkelig eller religiøs kontrol.

Dermed bliver religion betragtet som en privatsag, som har med det enkelte menneskes følelsesliv at gøre og ikke har nogen plads i samfundet som sådan.

Men hvor præget er Danmark egentlig af sekulariseringen?
Det har Tim Jensen et bud på. Han er lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet og har blandt andet forsket i sekularisering.

"Som udgangspunkt er der mange elementer i dagens Danmark, som tyder på, at vi har været gennem en lang og indgribende sekulariseringsproces. Men der er også elementer, som peger på, at der i disse år foregår en afsekularisering, og at sekulariseringsprocessen ikke har været total," siger Tim Jensen.

Tre niveauer

Tim Jensen fortæller, at forskere generelt inddeler sekularisering i tre niveauer.
"Sekularisering er et stort emne, og der er mange vinkler på det. Men de fleste forskere er i hvert fald enige om, at man kan tale om det på flere forskellige niveauer.
Det drejer sig om det statslige niveau, det civile samfundsniveau og individniveauet," fortæller han.

Det øverste niveau, statsniveauet, indikerer, om et land er sekulært eller ej. Lande som USA, Frankrig og Tyrkiet er som udgangspunkt sekulære lande, fordi deres stat og kirke er adskilte størrelser uden relation til hinanden.

Danmark, derimod, har en grundlovsbestemt statskirke og kan dermed ikke defineres som et sekulært land.
"Og på det politiske og statslige niveau er der også mange andre ting, som peger på, at vi ikke er et sekulært land. For eksempel begynder Folketinget stadig det nye arbejdsår med at gå i kirke. Det er godt nok frivilligt, om folketingsmedlemmerne vil med, men gudstjenesten er der stadig. Og også vores helligdagskalender er gennemsyret af kirkelige helligdage," siger Tim Jensen.

Binding til folkekirken

Det er først, når man kommer ned på det civile samfundsniveau, at det ser ud til, at Danmark for alvor har været gennem en sekulariseringsproces.

"De kirkelige institutioner har mistet indflydelse i forhold til andre sektorer i samfundet. De kører separat, og kirke og religion har ingen indflydelse på eksempelvis det økonomiske liv," siger Tim Jensen.

Men han pointerer, at for eksempel folkeskolen alligevel bærer tydeligt præg af stadig at være bundet til kristendommen.

"Folkeskolen er en statsskole. Men samtidig med at Grundlovens religionsfrihed jo er ensbetydende med en adskillelse af skole og kirke og af skole og forkyndelse, så har vi helt frem til 1975 haft en skole, hvor faget kristendomskundskab var bundet til kirkens bekendelse. Så helt indtil da havde kirken stærk indflydelse på folkeskolen. Og den nuværende sekularisering er ikke stærkere, end at der stadig er en paragraf, som siger, at det centrale er den lutherske kirkes lære. Så der er en kulturel binding til kirken," siger Tim Jensen.

"Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder tegner sig desuden for en form for afsekularisering i skolens religionsfag. Han har flere gange understreget, at faget skal være kulturbærende, og at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur, hvilket i både Haarders optik og i bemærkninger til loven betyder kristen kultur. Dansk kultur bliver, som jeg ser det, forkyndt som værende kristen kultur, og det sker altså fra ministerielt hold!" siger Tim Jensen.

Harry Potter og Avatar

Han mener, at mediernes stigende dækning af religiøse emner også kan ses som et tegn på, at der er sket en relativ afsekularisering de seneste 10-15 år.

"Medierne beskæftiger sig rigtig meget med religion både i fjernsynet og i avisspalterne. Og i det hele taget fylder religion meget i det offentlige rum. Spørgsmålet er jo så, om religion også fylder meget rundt omkring i de små hjem? Men det kommer meget an på, hvor og i hvilke hjem man undersøger det. Generelt set er danskerne nok blevet mindre religiøse, men alligevel er 80 procent stadig betalende medlemmer af folkekirken. De kommer ikke ofte i kirken, men man skal huske, at mange teologer mener, at det ikke er afgørende, om de kommer i kirken. Det afgørende er, hvad de tror på, og netop det er jo svært at måle," siger Tim Jensen.

"Flere undersøgelser viser, at danskerne er blevet mindre dogmatisk religiøse, men samtidig svarer en stor procentdel alligevel ja til, at de tror på Gud. De tror bare kun på de rareste dogmer. Så det kan godt være, at danskerne er blevet mere sekulariserede og mindre religiøse - i den forstand at de vil tro på deres egen måde. De vil selv bestemme, hvad de tror på," vurderer religionsforskeren.

Og den virkelighed skaber en udfordring for de kirker, som ønsker, at kristendommen bliver taget helt bogstaveligt, mener han.

"Opfattelsen af kristendommen ændrer sig. Det, man forestiller sig om dommedag, paradis og Gud bliver mindre og mindre mytisk. De færreste tror på, at Jesus bogstaveligt talt gik på vandet. Så problemet for kirken er, at det overnaturlige i troen bliver svækket," siger Tim Jensen og fortsætter:

"Det er interessant, at vi piller det overnaturlige ud af kristendommen, mens vi i andre fortællinger som Harry Potter og Avatar lapper det i os. Vi vil gerne se den slags overnaturlige elementer i film og læse om det i bøger, men vi tror ikke på det i kristendommen. Så i den forstand er der sket en sekularisering i forhold til en tidligere forståelse af kristendommen som religion."

Svært at spå

Religionsforskeren vil nødig spå om sekulariseringens udvikling i fremtidens Danmark, fordi der er så mange forskellige elementer, der har indvirkning på den udvikling.

"Det kommer for eksempel bag på mig, at der ikke er flere, som har forladt folkekirken endnu. Og mange havde også regnet med, at vi ville være tættere på en adskillelse af stat og kirke på nuværende tidspunkt, end vi er. Men ingen kunne forudse, hvad 11. september kom til at betyde for religionens plads i samfundet, og de muslimske flygtninge i Danmark har også mobiliseret mange kristne til at blive mere bevidste og aktive omkring deres egen tro. Folks interesse for religion bliver nemlig i høj grad påvirket af, hvad der sker i verden, og derfor er det så svært at spå om, hvordan det vil udvikle sig fremover," siger Tim Jensen.

Af Merete Riis Jensen

Lagt på nettet d. 19. april 2010 af david

Temaliste Tilbage til tema