Tema-artikler

Der findes ingen kristne

Der er mange forskelle mellem kristne mennesker og kirkefremmede, men der er også mange fællesnævnere, siger Carsten Hjorth Pedersen

Det er vigtigt at være medmenneske i hverdagen og dele andre folks bekymringer og glæder. Det er vigtigt at være medmenneske i hverdagen og dele andre folks bekymringer og glæder.

Der er stor forskel på en erklæret ateist og på en person, som tilbringer hver torsdag aften i missionshuset.
Men der er også mange ligheder, og de ligheder skal vi være bedre til at fokusere på, når vi taler med kirkefremmede mennesker.
Det mener Carsten Hjorth Pedersen, som er daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut.

Hans hovedpointe er, at der ikke findes kristne.
"Der findes kun kristne mennesker! Og netop det forhold, at vi er kristne mennesker, gør, at vi har mange fællesnævnere med alle andre mennesker. Vi skal bare øve os i at få øje på dem og dyrke den samhørighed, der er," siger han.

Ikke krampagtigt

Nogle af fællesnævnerne er de almenmenneskelige livsvilkår som sorg, glæde, sygdom, fødsel, død og bekymringer.
Og de situationer kan man bruge til at tale med folk om Gud.

"Gud har med hele livet at gøre, så det er naturligt at lade en snak om de ting føre hen til noget om Gud. Det er bare afgørende, at det er naturligt og ikke noget påklistret," siger Carsten Hjorth Pedersen.

"Det må ikke blive på en krampagtig måde, hvor jeg tænker, at nu er naboens datter alvorligt syg, så nu skal jeg huske at have sagt noget om Gud. Det handler ikke om at aflevere et vidnesbyrd, så jeg kan gå hjem med god samvittighed. Det handler om at vise medfølelse og være et medmenneske - og om at bruge lejligheden, når den opstår," pointerer han.

Jesus brugte hverdagen

Han fortæller, at Jesus brugte samme "taktik", når han mødte mennesker.
"Vi oplever i Ny Testamente ofte, at Jesus tager afsæt i folks hverdag. Han mødte kvinden ved brønden og talte med hende om vand, og kort efter talte de om livets vand. Jesus kunne klare det på en halv time, fordi han kender folk. Vi skal måske bruge flere måneder på at komme lige så langt, men udviklingslinjen er den samme, selvom vi ikke har Jesu kendskab til mennesker," siger Carsten Hjorth Pedersen.

Må ikke tromle

Rent praktisk handler det om at være medmenneske i hverdagssituationerne, når man snakker med kollegerne i frokoststuen eller med naboen over hækken.

"Når folk for eksempel fortæller om noget, som er svært for dem, handler det jo om at tænke over, hvordan man gerne selv ville behandles i den situation. Det handler om at reagere med spørgsmål og medleven - og ikke om som det første at forsøge at proppe et vidnesbyrd ind," siger Carsten Hjorth Pedersen.

Især i sårbare situationer skal man passe på med at forsøge at presse en åndelig samtale igennem.
"Desto mere sårbare folk er, desto mere vigtigt er det, at vi ikke kommer til at slå plat på deres sorg. Hvis en person lige har mistet sin ægtefælle, går man ikke hen til ham og siger: 'Du mangler det kristne håb - nu skal jeg give det til dig!' Nej, man lytter og er et medmenneske," siger Carsten Hjorth Pedersen.

"Der er det meget vigtigt, at man er varsom og ikke tromler folk. Men det er også vigtigt, at man senere mærker efter, om der er mulighed for en snak om det kristne håb."

Skal turde konfrontere

Carsten Hjorth Pedersen mener nemlig, at det er vigtigt både at være et forstående medmenneske og at turde tage konfrontationen.

"Det er lidt det samme som med kærligheden til vores børn. Den viser sig også i, at vi ind i mellem tør konfrontere dem. Vi er ikke omsorgsfulde, hvis vi af frygt undgår konfrontationen. Det er en dimension i omsorgen," siger han.

Som eksempel nævner han, at hvis man har snakket med naboen i et stykke tid og perifert berørt emnet om Gud, så kan man godt på et tidspunkt nævne for hende, at hun jo ikke kan blive ved med at forholde sig indifferent til Gud.

"Der kommer udfordringen jo. Som et kristent menneske ved jeg jo godt, at før eller siden kommer der et punkt, hvor medmennesket skal tage stilling selv. Derfor handler det om at dyrke den gode konfrontation, og her tænker jeg både på konfronteringen med Guds krav og med evangeliet om Jesus," siger Carsten Hjorth Pedersen.

"Jeg tror, vi skal øve os i konfrontation kombineret med identifikation. Vi skal styrke begge dele, for begge dele er vigtige. Man kan sige det sådan, at enhver missionær er et forstående medmenneske, men det er ikke ethvert forstående medmenneske, som er en missionær," siger han.

Bag en pose boller

Men Carsten Hjorth Pedersen mener ikke, at alle kristne mennesker skal gøre brug af den samme opskrift i mødet med den kirkefremmede.

"Det handler om persontyper. Nogle er fabelagtige til følelsessprog, mens andre er bedre til det tankemæssige og for eksempel kan tage en snak om, hvordan Gud kan være god, når der sker onde ting," siger Carsten Hjorth Pedersen.

"Omsorgen kan se meget forskellig ud. En kan bage en pose boller, og andre kan tage lange snakke eller invitere personen med i biografen. Det afgørende er at have ører, øjne og - ikke mindst - hjertet åbent," siger han.

Ikke noget glansbillede

Carsten Hjorth Pedersen pointerer, at noget af det allervigtigste i mødet med et medmenneske er ærlighed.

"Det handler om at turde være personlig. Det vigtigste er ikke at sige, hvad Carl Fredrik Wisløff tænker om Gud, men at fortælle hvordan jeg selv har det med Gud," siger han.
Og det gælder alle slags følelser.

"Hvis du tvivler og er vred på Gud, så sig også det. Det er utroligt vigtigt, at vi er ærlige og ikke laver et glansbillede af vores gudsforhold," siger Carsten Hjorth Pedersen.

Giv dem udfordringen

Han mener, at kristne mennesker ofte har urealistiske tanker om folks manglende lyst til at høre om Gud.

"Jeg tror, at flere, end vi aner, er åbne for det med Gud. Så på et tidspunkt må vi forsøge at tage snakken, og det er godt at give folk en anledning til at få lov til at åbne sig. Hvis man har et godt forhold til en person, som står i en svær eller glædelig situation, kan man måske på et tidspunkt stille spørgsmålet 'tænker du på Gud i den her anledning?' Hvis de ikke vil tale om det, må vi selvfølgelig respektere det, men jeg tror faktisk, at folk gerne vil have den udfordring," siger han.

Af Merete Riis Jensen

Lagt på nettet d. 19. april 2010 af david

Temaliste   Tilbage til tema