Tema-artikler

"Danskerne er meget religionsdovne"

Er kristendommen ved at uddø i Danmark? Religionssociolog Peter Lüchau giver sit bud på et svar

”Der er en form for religionsblanderi, men det er ikke rendyrket. Det er ikke sådan, at man går ned i slikbutikken og tager et stykke fra hver krukke og blander en pose,” siger religionssociolog Peter Lüchau. ”Der er en form for religionsblanderi, men det er ikke rendyrket. Det er ikke sådan, at man går ned i slikbutikken og tager et stykke fra hver krukke og blander en pose,” siger religionssociolog Peter Lüchau.

Det er kun et par uger siden, at det var nytårsaften. Ud over at være kendetegnet ved champagne og kransekage er aftenen også kendetegnet ved, at millioner af danskere sidder foran fjernsynsskærmen og hører Dronning Margrethe sige de berømte ord "Gud bevare Danmark".

Men er det kun denne ene aften om året, at Gud så at sige bliver lukket ind i de danske stuer? Hvordan står det egentlig til med danskernes gudstro anno 2010?

De spørgsmål vil Peter Lüchau, som er ph.d. i religionssociologi ved Syddansk Universitet, gerne prøve at svare på.

Vil ikke af med det

Og generelt set mener religionssociologen, at kristendommen har en begrænset betydning for den "almindelige" dansker.

"Hvis man spørger folk, hvor meget kristendommen betyder for dem, vil de fleste sige, at den ikke er særlig vigtig. Den er i hvert fald langt fra overskyggende. Der er selvfølgelig en lille kernegruppe, hvor kristendommen betyder rigtig meget, men det er slet ikke flertallet," siger Peter Lüchau.

"Men hvis man tager det lidt ad bagvejen, så er mange elementer alligevel vigtige for danskerne - for eksempel barnedåb og kirkebryllup. Og mange beholder medlemskabet
af folkekirken, selvom de egentlig ikke bruger kirken.

Man kan sige det sådan, at kristendom ikke er noget, man beder om, men man savner den, når den er væk. Og for mange har den i hvert fald en betydning af en sådan karakter, at de ikke vil af med den."

Bomber om livet

I efteråret offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Velfærd en stor undersøgelse om danskernes religiøsitet. Danskerne blev spurgt, hvor religiøse de er på en skala fra nul til 10.

I 2006 svarede 45,7 procent af danskerne, at de var mellem nul og fire på skalaen, hvor nul betyder "slet ikke religiøs". Det tal er i den nyeste undersøgelse steget til godt 49 procent af danskerne.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at danskerne ikke ser sig selv som religiøse mennesker. Det bunder snarere i en frygt for at blive stemplet som ekstrem, vurderer Peter Lüchau.

"Det klinger ikke særlig godt at være religiøs. Det ord er negativt ladet, og for mange lugter det lidt af den slags mennesker, som binder bomber om livet på sig selv. Så der er ikke særlig stor sandsynlighed for at få folk til at sige, at de er religiøse," siger han.

Men ud over frygten for at blive stemplet som ekstrem skyldes det ifølge Peter Lüchau også, at danskerne ikke har det så godt med engagerede mennesker.

"Vi kan ikke håndtere mennesker, som er for engagerede. I 1970'erne og 1980'erne kunne man slet ikke nævne Jesus, uden at folk kiggede underligt på én. Det kan man bedre nu, men det er egentlig ikke, fordi folk er blevet mere tolerante i forhold til tro. Det kan man for eksempel se på Evangelist og Jehovas Vidner, som jævnligt får nogle slag. Danskerne tænker generelt set 'alt med måde' om religion og bryder sig ikke om  de meget engagerede troende," vurderer Peter Lüchau.

Chokolade og krymmel

Hvis man spørger en dansker om, hvordan vedkommendes gudsbillede ser ud, vil svaret ifølge Peter Lüchau afhænge meget af, hvor gammel personen er.

"Den ældre generation tror på en gud, som regerer og belønner og straffer. Og den helt unge generation er så småt ved at tage den ældre generations gudsbillede til sig, men generelt set opfatter de fleste danskere gud som noget udefinerbart svævende inde i dem selv," siger Peter Lüchau.

Han vurderer, at danskerne i højere og højere grad er begyndt at tage det af kristendommen, som de føler, at de har brug for, og tilføjer nogle andre elementer, som giver mening for dem.

"Der er en form for religionsblanderi, men det er ikke rendyrket. Det er ikke sådan, at man går ned i slikbutikken og tager et stykke fra hver krukke og blander en pose. Nej, man tager 80-90 procent af den lyse chokolade og hælder så måske noget krymmel ovenpå. Det kan for eksempel være kristendom tilsat reinkarnation. Og den enkelte ser ikke noget modsætningsfyldt i den blanding," siger Peter Lüchau.

"Der er meget få rendyrkede ikke-kristne typer. De fleste tager kristendommen fra barndommen og lægger lidt til og trækker lidt fra. Men man kan ikke længere regne med, at folk køber hele kristendomspakken. Der findes stadig dem, som tror på hele pakken, men der bliver færre og færre af dem."

Gud er altid rar

Men religionssociologen mener ikke, at det betyder, at kristendommen er ved at uddø.

"Man kan sige, at ved at putte nye elementer ind i troen bliver den enkelte på sin vis autoriteten i troen. Men det betyder ikke, at folk er ved at aflyse kristendommen. Fokus i troen er ikke gået fra at være på Gud til at være på én selv, men den er måske nok flyttet fra noget kollektivt til noget individuelt," siger Peter Lüchau. Og han forventer, at den udvikling fortsætter.

"Vi må regne med, at gudsforestillingen bliver mere individualistisk. Det bliver i endnu højere grad noget med, at Gud altid er rar ved folk, for vi er ikke så glade for tanken om krav og om at blive straffet. Og markant færre mennesker tror på synden. Det er for eksempel kun omkring 10 procent, som tror på Djævelen og Helvede."

Til gengæld viste en undersøgelse fra 2008, at 26 procent af danskerne tror på, at Jesus opstod fra de døde påskemorgen.
"Det hænger måske sammen med, at vi har en tendens til at være mere tilbøjelige til at tro på de gode ting som et liv efter døden og paradis," mener Peter Lüchau.

Kan miste legitimitet

Han vurderer, at kirker og andre menigheder har en stor udfordring i at fange danskernes interesse for kristendommen.

"Danskerne er meget, meget religionsdovne. Det handler om at komme i kontakt med dem, og så længe kontakten er der, er der også mulighed for, at de udvikler sig religiøst. Kirkerne skal få dem til at føle, at kristendommen er relevant, og at de får noget ud af det. Og det sker ikke bare ved at få dem med til en normal søndagsgudstjeneste," siger Peter Lüchau.

Men han advarer også kirkerne om at give slip på det, de tror på.
"Kirken skal holde fast i det, den kan og vil. Den skal ikke løbe efter det, der er oppe på et givent tidspunkt. Den kan miste legitimitet, hvis den løber rundt efter underlige ting i et forsøg på at tiltrække danskerne," siger Peter Lüchau.

Af Merete Riis Jensen

 

Lagt på nettet d. 19. april 2010 af david

Temaliste   Tilbage til tema