Tema-artikler

Svært at bruge friheden rigtigt

De kristne i Rumænien har også mange udfordringer 20 år efter revolutionen

De unge fra baptistkirken Bethania i Timisoara.

Det er svært at vinde friheden, men det er endnu sværere at bruge den rigtigt, efter at man har vundet den.
"Det er det, de kristne i Rumænien oplever nu," siger 27-årige Valentin Fat. Han er ungdomspræst i den 7. Baptistkirke i byen Timisoara i Rumænien.

Det er nu 20 år siden, at det kommunistiske styre i Rumænien faldt, og der blev større frihed for kristne aktiviteter. Dengang - i 1980'erne - var det for eksempel ikke tillladt for kristne studerende at samles eller at holde ungdomslejre, og derfor havde det kristne studenterarbejde i landet form som ungdomsgrupper under baptistkirken.
Det fortalte sognepræst Arne Kappelgaard, der sammen med hans kone, Ingeborg, var engageret med hjælp til de kristne i Rumænien fra 1978 til 1989.

Stadig mange studenter

Valentin Fat fortæller, at baptistkirkens ungdomsarbejde selvfølgelig har udviklet sig på mange måder.
"Vi kan i frihed organisere flere aktiviteter som lejre, koncerter, missionrejse, store møder med unge mennesker fra flere kirker i et område og så videre," siger han.
Ungdomspræsten fortæller, at fordi der er et stort universitet i Timisoara, er der stadig mange studenter fra mindre byer eller landsbyer er med til de ugentlige ungdomsmøder.

Mange studenter bliver i de store byer, når de er færdige med studierne, og denne situation er en stor udfordring for de små kirker i landsbyerne.

Mange kirkesamfund

Over 80 procent af befolkningen i Rumænien tilhører Den ortodokse Kirke, som er den største kirke i landet - og i Østeuropa i det hele taget. Hvor mennesker i Vesten helst vil have en praktisk religion, er Den ortodokse Kirke mere tilbøjelig til mystik, vurderer Valentin Fat.

Han siger videre, at der også er en rimelig stor katolsk kirke i Rumænien samt forskellige protestantiske kirkesamfund som den luthersk kirke, den reformerte kirke, baptister, pinsemenigheder med mere. Efter revolutionen er der også kommet Jehovas Vidner og Mormoner til Rumænien.

Valentin Fat har ingen præcise informationer om, hvor mange unge baptister der er i Rumænien eller i Timisoara.
"Jeg ved, at der er 127.000 baptister i Rumænien fordelt på 1.800 baptistkirker med 700 præster. I vores menighed er der omkring 360 medlemmer - heraf er 70 unge," siger han.

Ved ikke, hvad de tror på

Arne Kappelgaard oplevede i 1980'erne, at rumænerne var et religiøst folk, og det er de stadig, vurderer Valentin Fat.
"Men desværre er der ikke tale om en tro, der ændrer deres liv. Mange af dem ved faktisk ikke, hvad de tror på," siger han og fortsætter:
"Mange ortodokse, specielt i landsbyerne i øst og syd, er mistænksomme og udfører mange ritualer. De tror, at ritualerne kan påvirke deres liv på en eller en anden måde."

"Samtidig lever de fleste rumænere med den tro, at det er nok at være medlem i en kirke og at besøge den en gang i mellem. Deres tro har ingen påvirkning på deres liv. De tror, at hvis de tilhører en kirke, så vil den nok tage sig af deres sjæl, så de får evigt liv," siger han.

Livsstil som i Vesten

"Vesten har hjulpet kirken i Rumænien på mange måder. Materiel hjælp og hjælp med at organisere forskelige aktiviteter og oprette børnehjem eller forskellige organisationer. Vi har også oversat mange teologiske bøger, specielt fra engelsk," siger Valentin Fat.

Påvirkningen fra Vesten har imidlertid ikke kun været positiv, men han tror ikke, man kan kaste skylden på Vesten alene.
"Det store problem er, at Rumænien blive mere og mere som Vesten på mange måder, også hvad livsstilen angår. Konsekvensen er, at de problemer, som de kristne har i Vesten, også begynder at komme i Rumænien," siger han.

"For eksempel er der flere aktiviteter, både på arbejde og i fritiden, som man kan involvere sig i. Af den grund er der kristne, som springer møder i kirken over, eller som ikke vil involvere sig i tjenesten for Gud."

Af Kaja Lauterbach

Lagt på nettet d. 19. januar 2010 af david

Temaliste Tilbage til tema