Tema-artikler
Hvad kommer klimaet mig ved?
Se, hvad du kan gøre - og hvad der sker, hvis du ikke gør noget
Hvis den globale gennemsnitstemperatur stiger med to grader, forudser forskerne, at den grønlandske indlandsis smelter.
Det bliver varmere og varmere i Danmark. Det tænker man måske ikke umiddelbart over, når man kæmper sig gennem en regnfuld novemberstorm, men det er ikke desto mindre sandheden.
Og det betyder ikke bare bermudashorts og glade grillaftner.
Faktisk skaber den menneskeskabte globale temperaturændring kæmpemæssige problemer for både mennesker og dyr over hele verden.
Gennem de sidste 30 år er den globale gennemsnitstemperatur steget med 0,6 grader.
Og inden for de næste 90 år forventes den ifølge FN's Klimapanel at stige mellem to og fire grader, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter uden begrænsning.
100.000 mennesker dør
Ifølge anerkendte klimaforskere får det dramatiske følger, hvis temperaturstigningen fortsætter.
Hvis temperaturen stiger med to grader, forudser forskerne for eksempel, at 100.000 mennesker vil dø af hedebølger i Europa.
Desuden vil den grønlandske indlandsis smelte, og verdenshavene vil på sigt stige med syv meter.
48 grader om sommeren
Hvis den globale gennemsnitstemperatur stiger med fire grader, forudser forskerne, at indlandsisen omkring Nordpolen smelter, og at hele landområder og ø-riger forsvinder i havet.
De forudser samtidig, at nye ørkener vil brede sig i Europa, og et land som Schweiz vil få en sommertemperatur på 48 grader, hvilket vil tvinge Europas befolkning til at vandre nordpå.
Forskernes forudsigelser er naturligvis ikke ufejlbarlige, da der er mange forskellige faktorer, som spiller ind på klimaet.
Men de giver et klart billede af, at temperaturstigningerne har alvorlige konsekvenser.
Hvad kan jeg gøre?
Der er nogle enkle skridt, som alle mennesker kan tage for at være med til at reducere verdens klimaproblemer:
- Gå eller tag cyklen. Hvis du cykler to en halv kilometer hver dag i stedet for at tage bilen, vil du udlede 150 kilo CO2 mindre per år
- Brug elsparepærer. Hvis du udskifter tre almindelige 60 watts pærer, der er tændt i fire timer om dagen, til elsparepærer, vil du udlede 100 kilo CO2 mindre per år. Samtidig sparer du 320 kroner på et år.
- Brug tørresnoren. En tørretumbler bruger meget strøm. Hæng derfor vasketøjet ud på tørresnoren, så ofte som muligt. Hvis du i stedet for at bruge tumbleren hænger vasketøjet udenfor tre gange om ugen, sparer du 200 kilo CO2 svarende til 750 kroner om året.
- Skru ned for varmen. Skruer du blot én grad ned på samtlige radiatorer i huset, sparer du snildt 110 kilo CO2 på et år.
- Begræns dine flyrejser. Det er utroligt energikrævende at få et fly på vingerne. Hvis du dropper flyrejsen tur/retur til London, undlader du at sende 300 kilo CO2 ud i atmosfæren.
- Sluk på kontakten. Sluk helt for tv, stereoanlæg og dvd i stedet for at lade dem stå på standby.
Af Merete Riis Jensen
Lagt på nettet d. 16. november 2009 af david






Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










