Tema-artikler

Vækkelsen i 1970'ernes Danmark

Set i tilbageblikket kommer man til at tænke på Paulus' ord om forholdene i Efesos: åbne døre, rige muligheder, mange modstandere, mener lektor Kurt E. Larsen

Tabellen er hentet fra Kurt E. Larsen: Fra Christensen til Krarup – Dansk kirkeliv i det 20. århundrede, Forlaget Kolon, Fredericia 2007)

Ingen tidsperiode svæver i luften, for hvert årti bygger på det foregående og forbereder det efterfølgende. Alligevel står 1970'erne med sin egen profil.

Et handlekraftigt årti.

Forholdsvis mange af de tiltag, der siden har fyldt meget i hverdagen i vores side af dansk kirkeliv, blev til i 1970'erne.

Kristeligt Folkeparti blev stiftet i 1970 som det mest decideret kristelige parti i Danmarkshistorien.

I 1972 stiftedes Johannesskolen i Hillerød som den første af de nu 36 skoler i "Foreningen af Kristne Friskoler".
Samme år begyndte en alternativ teologisk undervisning i Århus med henblik på at få dannet et Menighedsfakultet, og i København stiftedes - også i 1972 - Dansk Bibel-Institut.

I 1974 fik Indre Mission endelige sin egen egentlige bibelskole, der blev placeret i Børkop.

I 1978 endte langvarige spændinger om den teologiske linje i Indre Missions ungdomsarbejde med, at IMU (Indre Missions Unge) blev dannet som alternativ til KFUM&KFUK.

Og KFS, der ganske vist blev stiftet allerede i 1956, oplevede i 1970'erne sin største vækstperiode.

Pinsemenighederne og Apostolsk Kirke oplevede fremgang, og en karismatisk bevægelse samlede mange til stævner på tværs af kirkesamfund.
Var alt dette udslag af en vækkelse? I første omgang må det ses som udtryk for bekendende kristnes reaktion på en ny virkelighed.

En ny kampsituation

De nye initiativer havde deres baggrund i store kulturelle og samfundsmæssige ændringer efter 1965.

Det "gamle Danmarks" tid var ved at rinde ud. Fra 1800-tallets stærke åndelige strømninger havde Danmark arvet et samfund, der byggede på kristne værdier. Hvor man sang kristeligt-nationale sange til private fester. En folkeskole, hvor man sang salmer og hørte bibelhistorie.

En nation, der ganske vist ikke gik meget i kirke, men som lod deres børn døbe og konfirmere - og hvor mange faktisk også gerne sendte deres børn i missionshusenes søndagsskoler og klubber. Et folk med mange foreninger, heraf ikke så få kristne foreninger, der var en naturlig del af livet, især på landet og i de mindre byer.
Den kristeligt-nationale kultur i dette "gamle Danmark" har aldrig været uimodsagt. Den blev angrebet frontalt af fritænkerne i 1890'erne og kom under hårdt pres af mellemkrigstidens kulturradikale.

Til gengæld blev den kortvarigt genoplivet af besættelsestidens samling omkring "Gud, konge og fædreland", så først hen i nærheden af 1970 var arven ved at være brugt op.
Politikernes love om abort og porno gik stik imod det kristne menneskesyn. Kristendomsundervisning blev i 1975 erstattet af almen religionsorientering. Det "gamle Danmarks" tid var omme. Alle traditioner stod for fald.

Politisk var det et "rødt årti". I 1970'erne rugede den marxistiske dominans tungt over mange studiesteder. Tankegangen var i al sin grænseløse naivitet den, at Marx' lære var den videnskabelige sandhed, som en studerende kun i uvidenhed eller mod bedre vidende kunne modsige.

Kristentroen blev af marxisterne opfattet som folkets opium, som mange valgte fra ved at melde sig ud af folkekirken, hvis man da ikke fandt folkekirken så inderligt ligegyldig, at man end ikke gad det.

I 1970'erne stod man mere åbenlyst end tidligere i valget: Kristentroen blev noget, man valgte fra - eller bevidst kæmpede for.

Teologisk opbrud

I den teologiske verden var der også opbrud. En ny politisk teologi blev introduceret og fik en del medvind i kredse med tilknytning til Ydre Mission, KFUM og KFUK, FDF og så videre.

I 1971 arrangeredes for første gang "Danske Kirkedage" præget af denne politiske teologi.

I mange folkekirkelige kredse med tilknytning til Indre Mission og KFUM&KFUK måtte man vælge side:
Skulle man gå i politisk-teologisk retning på Danske Kirkedage? Eller slutte sig til pinsevækkelsen og Apostolsk Kirke, der med mere moderne musik, friskere former og stort missionsengagement havde stor succes netop i 1970'ernes opgør med gamle former?

Eller skulle man snarere søge i retning af Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission, der altid havde været mere homogene foreninger og havde bevaret den konservative og bibeltro profil?

I den ideologiske kamp begyndte en del at tænke og arbejde apologetisk.
KFS spillede en vigtig rolle i at lære unge fra vækkelsesmiljøer, at tro og viden godt kunne forenes. At det lod sig gøre at være kristen med sit intellekt i behold.
Da kampen blev hård, valgte nogle at forsvare klassisk kristentro. Bibel og Bekendelse kom på en ny måde i centrum, da sædvanekristendommen smuldrede.
Skellene blev derved større. Mellem kulturliv og kirkeliv og mellem kristne indbyrdes. Man begyndte at tale om en ny højrefløj.

En række dåbssager i 1970'erne, hvor præster nægtede at døbe uden i tilknytning til en form for oplæring, var meget medieomtalte.

I dag må de ses som udslag af et kultursammenstød mellem kirkemænd, der tænkte ud fra den underforståede kristendom, og en ny generation, der havde indset, at der må ske en aktiv oplæring, hvis troen skal gives videre.

Derfor kom der også nye kristne friskoler og flere kristne efterskoler.

Var det en vækkelse?

Da året 1970 begyndte, var undertegnede netop blevet konfirmeret, gik i 1. real i Randers og var mest optaget af fodbold.

I løbet af 1970'erne kom jeg til personlig tro og blev engageret i meget kristeligt arbejde. Da årtiet løb ud i 1979, var jeg ansat i KFS og næsten uddannet som teolog, i tæt tilknytning til det ekspanderende Menighedsfakultet.

For mig var 1970'erne en vækkelsestid. Der skete meget for mig og for mange andre i vores forhold til Gud.

I LM var der også fremgang, jævnfør tabel 54.
Samtidig var årtiet også en periode, hvor meget smuldrede i vores land. Kirkegang og dåbstal faldt. Sekularisering og uvidenhed om kristendom bredte sig. Selve troen blev angrebet hårdt.

Set i tilbageblikket kommer man til at tænke på Paulus' ord om forholdene i Efesos: åbne døre, rige muligheder, mange modstandere (1 Kor 16,9).
Omkring 1980 svingede pendulet ret drastisk tilbage igen. Mere åbenhed for religiøsitet, mindre ideologi, mindre politisk teologi. Det er en anden historie, der sætter 70'erne i relief.

Af Kurt E. Larsen

Lagt på nettet d. 9. oktober 2008 af david

Temaliste Tilbage til tema