Tema-artikler

Klart for enhver, at der skete noget

"Kombinationen Holmsborg, LMH og KFS blev en frugtbar treenighed," siger Søren Pedersen

I 1967 blev Danmarks første bibelcamping afholdt i KFUM&K-regi på Holmsborg ved Holmslands Klit i Vestjylland. Billedet er fra et aftenmøde ved bibelcamping på Virksund i 2008.

Stor optagethed af Guds vilje og et stort behov for bibelforkyndelse.

Det var nogle af resultaterne af den vækkelse, som teenageren Søren Pedersen, Nykøbing Falster, var med i i slutningen af 1960'erne.

Han oplevede selv en personlig omvendelse i sit liv.

Siden 1976 har Søren Pedersen været ansat i LM - nu som landsansat prædikant.

"De gamle" tog os med

Søren Pedersen er født og opvokset i Vivild på Norddjursland og kom som ung i KFUM&K.

I 1967 blev Danmarks første bibelcamping afholdt i KFUM&K-regi på Holmsborg ved Holmslands Klit i Vestjylland.

Søren Pedersen fortæller, at nogle af "de gamle" i Indre Mission (IM) og KFUM&K tog derud, og at de gerne ville have de unge med.

"Ingen af os vidste, hvad det var. Det havde vi ikke åndelig forståelse nok til. Men vi tog med, fordi de sagde, at vi skulle. De havde jo plads i bilen," siger han.

"Faktisk var 'de gamle' set i bakspejlet nok slet ikke så gamle endda," siger han.
Men for en ung mand, der ikke var 20 år endnu, var det betegnelsen for den voksne generation mellem 25 og 40 år i KFUM&K og IM.

En af de rigtig gode støtter for de unge i Vivild var sognepræsten.

"Han var med som taler, og var til meget stor hjælp for os," fortæller Søren Pedersen, ligesom en del yngre hjem viste stor omsorg med åbne hjem og ører.

Konfronteret med et valg

"Jeg havde aldrig været med til sådan noget før, men det skræmte mig bestemt ikke. Jeg blev hurtigt grebet af det, der skete. Det var specielt på den spændende og gode måde," siger Søren Pedersen.

Han gik på arbejde og havde kun mulighed for at være med i weekenderne. Men han var bestemt ikke i tvivl om, at han skulle til Holmsborg igen næste weekend.
I Søren Pedersens bevidsthed blev der talt meget direkte og personligt fra prædikestolen ved møderne.

"Vi blev konfronteret med den bibelske verden. Det blev meget klart for os, at der er to verdener, og at man kun kan være et sted, så vi måtte vælge. De to steder er frelse eller fortabelse - indenfor eller udenfor," siger han.
Det resulterede i den grad i vækkelse, og der var et stort behov for at snakke med nogen efter prædikenen.

Det kunne mærkes både i forkyndelsen og i tilrettelæggelsen af møderne. Ikke mindst om aftenen, hvor mange stod klar til at hjælpe med sjælesorg. Det foregik inde i teltet, hvor man bare satte sig på bænkene.

Søren Pedersen tror egentlig ikke, at de dengang var klar over, at de stod midt i en vækkelse.

"Vi tænkte slet ikke i den terminologi dengang, men det var klart for enhver, at der skete noget. Ved vidnesamværene stod mange frem, og det var vigtigt for dem, at de, der endnu ikke var frelst, skulle tage og blive det," siger han.

Underholdning skiftet ud

Bibelcamping var ikke det eneste nye tiltag i slutningen af 1960'erne. I det hele taget var der røre - ikke mindst i IM.

Mange steder var der sket en åndelig udglidning i KFUM&K og IM i mere og mere liberal retning. Det reagerede mange på, og der skete forskellige ting - blandt andet blev der arrangeret halmøder flere steder rundt i landet.

"Det betød noget og satte noget i gang. Det blev nok til et vækkelsesmiljø," husker Søren Pedersen.

"Meget firkantet sagt oplevede vi lokalt, at underholdning og kulturelle indslag ved ungdomsmøderne blev skiftet ud med bøn og forkyndelse og nød for dem, der gik fortabt. Fortabelses skulle for alt i verden undgås. Ikke mindst vores jævnaldrende skulle reddes."

Han fortæller videre, at de gjorde meget ud af at opsøge og få talere, der forkyndte bibelsk, som vi så kunne invitere vores ikke-kristne venner til at høre.

"Det betød ikke noget for os, at vi skulle køre langt efter for eksempel et halmøde eller lignende lørdag aften, bare forkyndelsen var god."

På Guds betingelser

Søren Pedersen vurderer, at man ikke mærker det samme skel i dag.

"Det står svagere i bevidstheden for mange, at fortabelsen er reel. At mennesker virkelig går fortabt, når de ikke kender Jesus," oplever han.

"Vi oplevede at have med Gud at gøre på hans betingelser. Det prægede os selvfølgelig, og derfor arbejdede vi også med at finde ud af, hvad der var Guds vilje - og hvad han ville med den enkelte af os. Om man var, hvor Gud ville have en."

"Det var også en af grundene til, at det var så vigtigt at få bibelundervisning og bibelsk forkyndelse. Vi ville høre, hvad Gud siger, for at lære hans vilje at kende."

Bibelundervisning

Vækkelsen blandt de unge fik enorm betydning langt ind i IM - og til dels også i Luthersk Mission og på LM's Højskole (LMH), forklarer Søren Pedersen.

I IM var der mange steder opstået et behov for noget nyt ungdomsarbejde i og med KFUM&K's åndelige udglidning. Vækkelsen var med til at skabe basis for dannelsen af IM's Unge i 1978.

Videre betød vækkelsen, at Rosenius kom ind i IM igen. Det skete, fordi en ret stor del af de indre-missionærer, der blev ansat i 1970'erne, havde baggrund på LMH.
Det skyldtes, at mange unge, der blev omvendt, søgte på LMH. Det var nemlig det eneste sted i Danmark på det tidspunkt, hvor man kunne få ordentlig bibelundervisning over længere tid.

En del unge og yngre - især i Jylland - søgte over i LM. Blandt andet har en del af Østjyllands Afdeling sin baggrund i vækkelsesmiljøet fra dengang.
Bortset fra det har Søren Pedersen lidt svært ved at sige, hvad vækkelsen betød direkte for LM.

"Jeg lærte nemlig først LM at kende, da jeg blev ansat i 1976," siger han.

"I slutningen af 1960'erne var der også vækkelse blandt de studerende unge. En del studerende fik meget radikale møder med Jesus."

Det skete blandt andet via de nordiske studentermøder, som dengang var ret store møder.

Så alt i alt kan man sige, at kombinationen Holmsborg, LMH og KFS blev en frugtbar treenighed," slår Søren Pedersen fast.

Ikke organisation

Det hjælper ikke meget at være trist over, at der ikke er sket store vækkelser de senere år, mener Søren Pedersen.

"Men det må i høj grad være en nød for os, at det ikke sker. Ikke bare hver ny generation skal omvendes, men hvert enkelt menneske må ind i en personlig "ja eller nej-stilling" til Jesus."

Et eller andet sted tror Søren Pedersen ikke, at vi kan lære noget af det, der skete dengang.

"Vækkelse er jo ikke et spørgsmål om teknik og organisation. Det vil kun ske, hvis vi igen kommer ind i vækkelsens ånd. Guds Ånd skal ind og åbne en ny verden for os, som vi ikke selv kan forstå. Han skal ind og skabe både spørgsmål og svar," uddyber han.

"Vi kan godt arrangere vækkelsesmøder, men hvis de, der taler, ikke har vækkelsens ånd med sig, bliver det ikke det, der sker. Ikke i den forstand i hvert fald."
Søren Pedersen erkender, at man godt kan tale om vækkelse på en anden måde. Som en stille fornyelse, hvor man vokser i erkendelsen af, hvad man er frelst fra, og hvad man er frelst til.

"Men omvendelse, som vi oplevede det, er, at man går fra ikke at kende Gud til at kende ham. Man bliver klar over Guds virkelighed på en helt anden måde end før og bliver bevidst om, at man har med ham at gøre, og at det er helt afgørende at have det godt med ham," forklarer han.

"Man kommer virkelig til at leve i en personlig oplevelse af, at det simpelthen er livet at kende Jesus som sin frelser. Det er ikke noget, der kun siddder i hovedet og i følelserne - det gør det også! - men det omfatter alt i ens tilværelse. Det er liv for jorden og for Himmelen - givet af Gud selv."

Af Kaja Lauterbach

Lagt på nettet d. 9. oktober 2008 af david

Temaliste Tilbage til tema