Tema-artikler
Ny leder vil satse på samarbejde med kirken
"Soma Biblia vokser. Jeg håber, at det vil give os ressourcer til at komme længere ud med Guds ord," siger Danford Kipapi
Det er knap 21 år siden, at litteraturarbejdet Soma Biblia blev startet. Det er i mellemtiden blevet et stort foretagende, og salget stiger hvert år.
Det konstaterer Danford Andrea Kipapi, der 1. marts blev ansat som ny leder af Soma Biblias afdeling i Iringa.
Som afdelingsleder skal Danford Kipapi også have ansvar for medarbejderne og for hele Soma Biblias grund. Da han er uddannet mekaniker, skal han også stadig servicere LM's biler.
"Hvis denne tendens fortsætter, så vil Soma Biblia blive endnu større. Jeg håber, at det vil give os ressourcer til at komme længere ud med Guds ord, men det kræver tid og flere medarbejdere," siger han.
Daglig bibellæsning
Danford Kipapi vil særligt satse på at gøre en indsats for at få et godt samarbejde med kirken i Tanzania.
Han vil fortælle og vise, hvad Soma Biblia er, så kirken kan se, at det ikke er for profittens skyld, vi kommer.
"Jeg vil gerne vise dem, at vi kommer for at hjælpe kirken til at opmuntre menigheden til at fordybe sig i Guds ord både gennem daglig bibellæsning, gennem kristne undervisningsbøger, og opbyggelig litteratur," siger han.
Han vil også pege på, at Soma Biblia også gerne vil være behjælpelig med for eksempel seminarer ud fra de bøger, de udgiver.
For autoritetstro
"Afstanden mellem kirkens ledere og menighed skal gøres mindre. Som det er nu, er der alt for stor afstand mellem for eksempel præsten og menigheden."
Det ser Danford Kipapi som kirkens og de kristnes største behov i Tanzania lige nu.
"Hver enkelt person på kirkebænken har brug for at få at vide, at han eller hun ved tro på Jesus Kristus er frelst af nåde på grund af hans blod," fortsætter han og peger på, at forkyndelsen ofte er meget lovisk og lægger for megen vægt på for eksempel givertjenesten.
Et andet problem, som Danford Kipapi ser, er, at tanzanierne på grund af deres autoritetstro over for kirkens ledere ikke har frimodighed nok til at stille kritiske spørgsmål til den forkyndelse, de lytter til.
"Jeg ved, at der sidder mange bibeltro kristne på bænkene i kirkerne, som kan gennemskue, hvis forkyndelsen ikke er klar nok, men som ikke tør stille spørgsmål til forkyndelsen af angst for repressalier," siger han.
Hvem skal undervise?
Den nye Soma Biblia-leder peger på, at mange mennesker hvert år bliver mødt af evangeliet i Tanzania.
"Vi har mange bibeltro forkyndere i vores land, som har stor nød for dem, som endnu ikke har mødt evangeliet om Jesus, men der er brug for flere," siger han og "Hvem skal undervise dem?"
Børn skal opmuntres
De tanzaniske kristnes største udfordring ligger ligefor, mener Danford Kipapi.
"Nemlig i opdragelse og undervisning af vores børn," påpeger han.
"Det er vigtigt, at de kristne familier må være et vidnesbyrd om Jesu kærlighed. Det er der, vi skal starte. Vores børn skal undervises og opmuntres til personlig tro på Jesus, så de kan skelne mellem falsk og sand lære."
"Det er vores pligt som forældre, og menighed, at hjælpe og opmuntre vores børn og unge med dette, så de en dag med frimodighed, kan blive sande og trofaste vidner om Jesus Kristus."
Af Hanne Agerbo, missionær i Tanzania, og Kaja Lauterbach
Lagt på nettet d. 23. april 2009 af david


Også jer ... har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død for at føre jer frem som hellige, lydefrie og uangribelige for sit ansigt, hvis I da forbliver grundfæstede og faste i troen uden at lade jer rokke fra håbet i det evangelium, I har hørt.
Kolossenserbrevet 1,21-23




Har spist en frisk mango fra vores eget træ idag.
1/2/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Hverdags log – Onsdag den 1 Februar. Henrik Borch Jacobsen. Jeg fik lov til...
Eksamenstid på Project Future
31/1/2012 | Sanne og Michael Pahus, Volontører i Cambodja
Det er blevet eksamenstid for mine elever i Seniorclass på Project Future. De har nu alle...
Nyt fra Fjendeskoven
30/1/2012 | Annelise og Axel Rye Clausen, Missionærer i Cambodja
Går det an at tro på Jesus? Det er det store spørgsmål for denne kvinde, som møder...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


10/2/2012 - 12/2/2012 Sanglejr
24/2/2012 - 26/2/2012 Orkesterstævne for brassbands
24/2/2012 - 26/2/2012 Workshop for sangskrivere



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










