Tema-artikler

Samtalepartner og fortrolighedsperson

"Danskere i udlandet har samme krav på kirkelig betjening som herhjemme," siger feltpræst Christian Madsen

"Soldaterne mærker med det samme, at præsten ikke er behandler. Hos ham taler de med et medmenneske," siger erfaren feltpræst

Af Kaja Lauterbach

En dansk feltpræst har samme rang som den person, han står over for. I alle andre lande har han officersrang, som regel major.
Christian Madsen er feltpræst ved Telegrafregimentet. Han forklarer, at det er en gammel ordning, der signalerer, at der ikke er nogen personsanseelse, men at præsten er lige så sårbar som andre mennesker for verden og for Gud.
En feltpræst er ansat og udsendt af Den danske Folkekirke ud fra den betragtning, at det er meget vigtigt, at kirken er, hvor danskere er.
"Danskere i udlandet har samme krav på kirkelig betjening som herhjemme," forklarer Christian Madsen, der har været udsendt til både Kosovo og Irak. Når han ikke er udsendt, er han sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro i København.

Gøre sig synlig

I alt er der 60 feltpræster i Hæren og 12 i henholdsvis Flyvevåbnet og i Søværnet.
For at kunne blive feltpræst kræves, at man er sognepræst på fuld tid, har en god fysik, har en teologi, der kan tåle, at man er soldat samtidig, har almindelige soldatermæssige færdigheder og er villig til at deltage i kurser, som Forsvaret giver.
En feltpræst er tilknyttet en bataljon og deltager i dens øvelser. Her gælder det om at gøre sig godt kendt og synlig blandt soldater og befalingsmænd.
"Det er vigtigt, fordi en stor portion af soldaterne ikke slider på kirkebænkene herhjemme. De har en blufærdighedstærskel at gå over," siger Christian Madsen.
Efter et par år herhjemme, sendes han ud på mission.

Trøst og omsorg

Christian Madsen siger, at på papiret er forkyndelse en stor del af arbejdet for en feltpræst. I praksis er der også andre ting, der fylder meget.
For eksempel bliver feltpræsten brugt til samtalepartner og fortrolighedsperson ved alle former for problemer.
"Når der sker noget - færdselsulykker, skud eller andet - er feltpræsten også den, der står for trøst, omsorg. Og som i sidste ende måske må indstille en soldat til hjemsendelse, hvis han ikke kan tales til at få fred.
"Forsvaret har også masser af psykologer tilknyttet. Men soldaterne mærker med det samme, at præsten ikke er behandler. Hos ham er de ikke patient eller klient, men taler med et medmenneske, der er vant til at tale om de store spørgsmål i livet," siger Christian Madsen.

Frirum

Som udsendt soldat er livet ofte arbejde og få adspredelser. Søndagens gudstjeneste er et frirum, hvor soldaterne kan synke ned i en anden verden.
"Det har de behov for - også dem, der ikke har træning i at formulere det," mener Christian Madsen.
På en fredelig søndag er der 30-50 kirkegængere i lejren. Det er ikke de samme hver søndag, selv om der også her er en kernemenighed. Efter en ulykke kommer der mange i kirke, og til jul er det alle uden undtagelse.
Christian Madsen er flere gange blevet opsøgt af nogle af "sine" soldater, efter at de er kommet hjem.
"For mange er det et kæmpe problem at henvende sig til en ny præst, og derfor kan man ikke fortænke dem i at klamre sig til feltpræsten. Men kirken er ikke mig, og jeg må hjælpe dem ind i systemet," siger han.

Lagt på nettet d. 10. februar 2009 af kaja

Temaliste Tilbage til tema