Tema-artikler
Parterapi med Gud
Mange klienter oplever, at det er muligt at tale direkte til Gud
Parterapi med Gud er en af Claus Pallesens behandlingsformer.
Claus Pallesen blev uddannet teolog i 2001. For seks år siden blev han ansat som alkoholbehandler på Behandlingshjem Bjæverskov.
Efter at have søgt præsteembede mange steder uden at få noget søgte han et job som genbrugskonsulent i Blå Kors. Han fik afslag, men tilbud om ansættelse som alkoholbehandler.
"Jeg betragter mit arbejde her som et kald og forstår mine klienter som en slags menighed. Diakonien kommer bare frem for prædikenen," siger han.
Stiller spørgsmål
Claus Pallesen, 55 år, erkender, at det er vanskeligt at få et åndeligt aspekt med i behandlingen.
"Klienternes umiddelbare behov er at få løst deres alkoholproblem, og det tager vi fat på først," siger han.
Når nogle klienter er gennem store dele af behandlingen, begynder de imidlertid at stille spørgsmål som: "Er der en Gud? Hvad er meningen med, at jeg kom så langt ud?" Og de oplever stor skyldfølelse og behov for tilgivelse.
Her gør Claus Pallesen helt praktisk det, at han "sætter Gud i stol", så klienten kan tale til ham og sætte ord på sine følelser - som ved parterapi mellem mennesker.
"For mange bliver det indledningen til en kontakt til Gud. De oplever, at det er muligt at tale direkte til Gud og regne med svar," siger han.
Af Kaja Lauterbach
Lagt på nettet d. 14. januar 2009 af david






Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










