Stilling som missionær

Underviser ved bibelskole i Mara, Tanzania

Vil du være med til at uddanne kommende ledere til nye menigheder i et område af Tanzania, hvor kun få har hørt evangeliet?

Mara stift er på størrelse med Jylland, og ligger i det nordlige Tanzania. Der bor 1,4 millioner og mange har aldrig hørt evangeliet. I den lutherske kirke er de fleste 1. generationskristne og der er kun få præster og evangelister.

Bibelskolen i Kiabakari åbnede i 1997 og er af central betydning for kirkens vækst. Her uddannes både kvinder og mænd til sognemedhjælpere, søndagsskolelærere, kvindearbejde og evangelister.

LMs nuværende missionærer rejser hjem sommeren 2012. De har, sammen med den tanzaniske leder og lokale lærere, sikret oplæring af kirkens medarbejdere.

LM søger derfor nye missionærer, der sammen med LMs øvrige medarbejdere kan sikre, at bibelskolen fortsat kan tilbyde solid, bibelsk funderet oplæring.

Din opgave bliver at være med til at uddanne 20-40 nye medarbejdere hvert år, som herefter kan sprede evangeliet videre til de mange landsbyer i området og støtte det spirende menighedsarbejde.

Arbejdet omfatter undervisning i bibelske fag, troslære, prædikenlære mm. efter aftale med skolens ledelse.

Se en en lille video om bibelskolen her.

Vi ønsker, at du

Praktiske forhold

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Der kan blive tale om forberedelse inden udrejse. De første måneder i Tanzania vil gå med sprogskole i kiswahili.

Har du en ægtefælle, vil vi søge at skabe mulighed for forskellige opgaver alt efter vedkommendes kvalifikationer, interesser og ønsker.

Der stilles bolig til rådighed på bibelskolens område.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Missionskonsulent Inga P. Mogensen
Tlf: 3068 1504

Din ansøgning skal sendes til: internationalejobs@dlm.dk.