Seniorhøjskole
For to år siden var der en rejse for seniorer til LM's missionsarbejde i Tanzania. Her er de på besøg på en masai-boplads
Seniorhøjskole er en mulighed for, at seniorer kan komme helt tæt på LM's missionsarbejde og på de kristne og den kultur, som LM samarbejder med i Tanzania.
Seniorhøjskolen finder sted i april 2010. Den bliver et samarbejde mellem LM og Luthersk Missions Højskole (LMH) i Hillerød. Den første uge bliver et højskoleophold på skolen med undervisning og information, der er relevant for de næste tre ugers ophold i Tanzania.
Ud og se i Tanzania
Svend Bernhard er tidligere missionssekretær i LM og sammen med sin kone, Ingeborg, har han ad flere omgange været missionær i Tanzania. Parret bliver rejseledere på turen, hvor der bliver plads til højst 14 deltagere.
"Undervisningen på LMH går ud på, at vi gerne vil skabe en god basis for besøget i Tanzania. Dels skal vi opleve fællesskabet med eleverne, og dels skal vi have vores egne samlinger med bibelundervisning med særligt fokus på mission, orientering om Tanzanias land og folk og missionshistorie," siger han.
De tre uger i Tanzania får seniorkurset base på Soma Biblia Centre i Iringa.
"Der bliver ikke så meget undervisning, men vi tager ud på besøg på arbejdsområder, i menigheder, på institutioner og andet af interesse," siger Svend Bernhard.
Tanzania under huden
Svend Bernhard anfører, at målgruppen for seniorhøjskolen er mennesker, der har interesse for international mission.
"Vi vil gerne give dem et dybere kendskab til et missionsområde, som mange har fulgt i en lang årrække. Være med til, at de får Tanzania - og det missionsarbejde, som LM er en del af der - ind under huden på en anden måde," siger han.
"Vi vil gerne være med til, at de får en oplevelse for alle sanser. Så de ser, hører, lugter og smager Afrika. De vil møde mennesker og få indblik i deres dagligdag, og på trods af kulturforskelle vil de opleve glæden ved det menneskelige fællesskab - ikke mindst i den kristne menighed."
For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt LM's Internationale Missionsafdeling på 48 20 76 70.


I de dage gik han engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud.
Lukasevangeliet 6,12




Har spist en frisk mango fra vores eget træ idag.
1/2/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Hverdags log – Onsdag den 1 Februar. Henrik Borch Jacobsen. Jeg fik lov til...
Eksamenstid på Project Future
31/1/2012 | Sanne og Michael Pahus, Volontører i Cambodja
Det er blevet eksamenstid for mine elever i Seniorclass på Project Future. De har nu alle...
Nyt fra Fjendeskoven
30/1/2012 | Annelise og Axel Rye Clausen, Missionærer i Cambodja
Går det an at tro på Jesus? Det er det store spørgsmål for denne kvinde, som møder...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


10/2/2012 - 12/2/2012 Sanglejr
24/2/2012 - 26/2/2012 Orkesterstævne for brassbands
24/2/2012 - 26/2/2012 Workshop for sangskrivere



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere









